Podcast

Sådan kan AI bryde barrierer i din hverdag

Et karriereliv med kunstig intelligens – Med Kasper Junge fra Dinero

I denne episode af Fremtidens Arbejdsplads byder Torben Tronborg velkommen tilbage til Kasper Junge, Lead AI Engineer hos Dinero og en af Danmarks førende eksperter inden for kunstig intelligens. Kasper har tidligere været gæst i podcasten, og nu deler han nye, spændende indsigter om, hvordan AI fortsat revolutionerer både vores arbejdsliv og måden, vi løser problemer på.

Gennem samtalen dykker de ned i, hvordan kunstig intelligens ikke blot er en teknologisk udvikling, men også en menneskelig forandring, der påvirker vores daglige liv og karrierevalg. Kasper Junge kommer med konkrete eksempler og personlige oplevelser, som viser, hvordan AI kan gøre en forskel – både i de små øjeblikke og i de større, komplekse sammenhænge.

Fra teknologi til menneskelig forståelse

Samtalen med Kasper giver et indblik i, hvordan AI kan gøre en forskel i både store og små situationer. Kasper deler blandt andet en personlig historie om, hvordan han brugte AI til at hjælpe sin far med at oversætte et komplekst dokument – en enkel, men dybt meningsfuld oplevelse, der viser, hvordan teknologi kan bryde barrierer og gøre det umulige muligt.

"Det er i de øjeblikke, hvor man ser teknologi fjerne frustration og skabe klarhed, at man bliver mindet om, hvorfor det er så inspirerende at arbejde med AI." – Kasper Junge

Hvordan AI former fremtidens arbejdsplads

Men samtalen stopper ikke der. Vi dykker dybere ned i, hvordan kunstig intelligens vil påvirke fremtidens arbejdspladser, og hvad det betyder for dig og din karriere. De taler om konkrete eksempler på, hvordan AI allerede nu ændrer den måde, vi arbejder på, og hvilke muligheder og udfordringer, der ligger foran os.

Denne episode er ikke kun for it-specilaliser – den er for alle, der vil forstå og lære om, hvordan AI de kommende år vil transformere vores arbejdsliv, og hvordan vi kan tage del i denne udvikling.

Lyt med her og bliv inspireret til hvordan AI-teknologi, kan ændre dit arbejde og din hverdag.

Tak til Kasper for at deltage i podcasten og ikke mindst for at dele ud af sin viden om kunstig intelligens! Du finder Kasper på LinkedIn eller på Dinero, hvor han som omtalt er leder for deres AI-afdeling. Læs mere her: dinero.dk/om-os/presse/dinero-opruster-paa-kunstig-intelligens.

Abonner og lyt på Fremtidens Arbejdsplads

Her finder du vores podcast-bagkatalog med spændende interviews, der inkluderer gæster som foredragsholder Nils Villemoes, arbejdslivsforsker Janne Glerup, tidligere minister Manu Sareen og mange flere.

Du kan lytte til Fremtidens arbejdsplads på din foretrukne podcastplatform – helt gratis. Viden er nemlig noget, vi deler. God fornøjelse!

Læs også