Net­værks­spe­ci­a­list


Har du erfaring eller interesse for at arbejde med netværk? Ønsker du at bidrage til en effektiv netværksinfrastruktur i en virksomhed, der benytter de nyeste teknologier og hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt? Så se lige her!

Vi er på udkig efter en dygtig netværksspecialist, som skal være med til at sikre en velfungerende netværksdrift og dermed en fleksibel infrastruktur. Det er en nyoprettet stilling, og du kommer derfor i høj grad til at bidrage til indholdet og er med til at definere, hvad der ligger heri.  

Din rolle

I rollen som netværksspecialist kommer du til at arbejde med driftsopgaver og teknisk sparring både internt og eksternt. Det indebærer blandt andet drift og vedligehold af netværksinfrastrukturen. Derudover vil der være sikkerhedsrelaterede opgaver, som fx at sikre, at relevante sikkerhedspolitikker vedr. netværket overholdes.

Dine opgaver vil bestå af

  • Daglig netværksdrift og løbende support
  • Identificering og løsning af netværksproblemer både internt og eksternt
  • Konfigurering, fejlfinding og vedligeholdelse af netværkskomponenter
  • Vedligeholdelse af retningslinjer og processer, så IT-sikkerhed indtænkes fra idé til implementering og efterfølgende drift og vedligehold i samarbejde med kolleger

Om dig

Du har en relevant teknisk uddannelse, praktisk erfaring og er fagligt dygtig. Du er passioneret og har en naturlig interesse for at følge nye tendenser i branchen. Du trives med driftsopgaver og du har gode samarbejdsevner.

Desuden ser vi gerne at du

  • har en god teknisk forståelse og indblik i infrastruktur- og applikationsopbygning
  • er skriftligt velformuleret og kan kommunikere klart
  • kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret med dine opgaver

Hvorfor er Unik blandt Danmarks bedste arbejdspladser?

Fordi vi har et fantastisk fællesskab, og vi har dygtige og kompetente ledere, som er gode til at opfylde deres medarbejderes behov fagligt og personligt. Vi har fokus på work-life-balance med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde. Og så forestil dig at møde ind til morgenmad på kontoret, kaffe og frisk frugt ad libitum og en lækker kantine med vores eget køkkenpersonale året rundt.

Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker

Unik blev etableret i Vejle i 1986 af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratoren og senere Unik Advosys til advokatbranchen. Efter 10 års samarbejde fusionerede Unik og Logicmedia i maj 2021 for i højere grad at sammensmelte kompetencer og produkter til fremtidens brancheløsning for ejendomsadministratoren.

I dag står der mere end 220 kompetente og passionerede mennesker bag vores brancheløsninger. De er fordelt på vores kontorer i Vejle, København, og Aalborg står sammen i en agil og flad organisationsstruktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.

Great Place to Work har kåret Unik, som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er, fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.

Læs mere om Unik som virksomhed her

Kontakt

Carsten Ejstrup 

Operations Manager
E-mail
telefon: 39750461

Gem job

Unik System Design A/S

Arbejdssted

Vejle

Vigtige datoer

Indrykket:
17. oktober 2023
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt