Softwa­re­te­ster til ud­vik­lings­team i Unik Bolig


Kunne du tænke dig at blive softwaretester i en markedsledende virksomhed og være bindeleddet mellem udviklere og kundevendte funktioner? Så har vi her jobbet til dig!

Test og QA er en vigtig del af vores leverancer til vores kunder, og vi søger lige nu en dygtig kollega til et af vores fantastiske teams. Sammen med vores øvrige softwaretestere får du ansvaret for gennemførsel af test, kvalitetssikring og dokumentation af de opgaver, der udvikles i vores PropTech produkt, Unik Bolig. Testarbejdet kan bestå af alt fra integrationstest, automatiseret test hen til manuel test. Unik Bolig er en brancheløsning til alle typer af ejendomsadministration, samt integrerede webportaler, som vi også selv udvikler.

I dag har vi over 450 kunder som tilsammen administrerer over 700.000 lejemål.

Hvorfor passer du til jobbet?

Du trives med at sætte dig i brugerens sted, tænke kreativt og synes det er sjovt at udfordre programmet. Du har et stort overblik og har nemt ved at sætte dig ind i ny forretningsviden og ved at jo tidligere en fejl bliver fundet i forløbet jo bedre.

Vi lægger vægt på, at du som softwaretester enten har viden/baggrund inden for softwareudvikling eller finans- og boligadministration. Du er grundig og føler et stort ansvar for det produkt du er tester for. Du skal kunne give og modtage konstruktiv kritik – gerne på en humoristisk måde.

Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af nedenstående områder:

  • Meget gerne ISTQB eller CAT certificeret
  • Faglig viden omkring finans eller boligadministration
  • Test af store administrative applikationer
  • Automatiseret test (Vi bruger Ranorex)
  • Agil udvikling (Scrum/Kanban m.v.)
  • Testteknikker (produkt risikoanalyse, ækvivalensklasser, datakombinationsmuligheder m.v.)

Teamet

Du bliver en del af en stor udviklingsafdeling med flere teams, som arbejder på hver deres område. Teamet du bliver en del af, sidder med vores Bolig kernefunktionalitet og består både af udviklere, testere, Product Owner og en masse forretningsviden. Teamet er selvkørende, og samarbejder tæt med de resterende udviklingsteams for at levere et gennemtestet produkt til vores kunder. Vi kan love, at teamet har humor, og humøret er højt. Vi går op i frihed under ansvar, tid til fordybelse og kompetenceudvikling.

Mød en medarbejder

Vi har spurgt en del af vores medarbejdere fra forskellige stillinger og teams i Unik, hvad det bedste er ved deres jobs. Mød dem her.

Hvorfor er Unik blandt Danmarks bedste arbejdspladser?

Fordi vi har et fantastisk fællesskab, og vi har dygtige og kompetente ledere, som er gode til at opfylde deres medarbejderes behov fagligt og personligt. Vi har fokus på work-life balance med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde. Og så forestil dig at møde ind til morgenmad på kontoret, kaffe og frisk frugt ad libitum, is i sommerperioden.

Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker

Unik blev etableret i Vejle i 1985 af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratoren og senere Unik Advosys til advokatbranchen. I 2023 har Unik indgået et strategisk samarbejde med Main Capital Partners, som et led i den igangværende udvikling til en førende Software-as-a-Service-udbyder (SaaS).

Med næsten fire årtiers erfaring har vi positioneret os med markedets mest anvendte softwareløsninger. Mere end 240 medarbejdere og konsulenter i Vejle, Aalborg, København og Warszawa servicerer hver dag mere end 900 kunder lige fra store private og almene boligforeninger til advokatkontorer og juridiske afdelinger i hele Danmark.

Vi står sammen i en agil og flad organisationsstruktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.

Great Place to Work har kåret Unik, som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er fordi, vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.

Læs mere om Unik som virksomhed her.

Gem job

Unik System Design A/S

Arbejdssted

Vejle

Vigtige datoer

Indrykket:
17. januar 2024
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt