Student Assistant søges til SDC's PMO-team


Er du klar til at kickstarte din karriere med et indholdsrigt og relevant studiejob? Har du interesse for projektledelse og IT? Så er det dig, vi leder efter til vores dynamiske PMO-team hos SDC. Vi skal bruge din hjælp 15-20 timer om ugen – gerne fordelt på 2 dage – og vi tager selvfølgelig højde for dine undervisningsdage og eksaminer.

Hvad er PMO?

PMO står for Project Management Office. I vores team sikrer vi, at alle vores projekter lever op til lovgivningen og kører så ensartet som muligt. Vi er ansvarlige for at opdatere vejledninger, rådgive projektlederne, og ikke mindst sikre, at vores rapportering altid er spot-on.

Dine primære arbejdsopgaver som studentermedhjælp:

  • At sørge for, at projekternes rapportering altid afspejler deres aktuelle status.
  • Månedlig rapportering til direktionen omkring status på vores projektportefølje.
  • Opdatering og forbedring af vejledninger og templates, så de altid er retvisende.
  • Ansvarlig for vores PMO-postkasse, hvor du hjælper projektlederne med deres spørgsmål og udfordringer.
  • Administrative opgaver

Vi garanterer en god onboarding til både SDC, systemerne og de opgaver du bliver ansvarlig for. Og du har altid et godt team i ryggen til at hjælpe dig i mål.

Forventede kvalifikationer

Du går på en relevant videregående uddannelse inden for IT eller projektledelse; gerne på 5. eller 6. semester af din bachelor eller 1. semester på din kandidat.

Du interesserer dig for projektledelse og IT og har en god evne til at analysere data og skabe struktur. Du må gerne være en haj til PowerPoint-præsentationer, for dem er der mange af. Dette studenterjob er en fantastisk mulighed for at videreudvikle dine færdigheder i et professionelt miljø.

Klar til at blive en del af vores team?

Kontakt gerne Project Portfolio Analyst Nikoline Højer på Email: nho@sdc.dk eller telefon 2962 2346 hvis du har spørgsmål til rollen.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job