Stu­den­ter­med­hjæl­per med interesse for in­ve­ste­rin­ger og processer


Vi har rygende travlt, arbejder tæt med forretningen og har en sjov hverdag – og vi vil have dig med.

Hos SDC kommer du ind i en stærkt innovativ IT-virksomhed. Vi agerer i et marked hvor vi løbende tilpasser os, så vi kan tilbyde nordiske pengeinstitutter innovative, effektive og brugervenlige full-service it-løsninger til en konkurrencedygtig pris.

En plads ved bordet, når beslutningerne træffes

Som studentermedhjælper hos Process & Compliance teamet garanterer vi dig en grundig oplæring, så du bliver klar til at understøtte afdelingens mange snitflader og processer fra A-Z. Opgaverne spænder bredt fra afstemning, rapporter, prognoser og diverse analyser og power point præsentationer til sparring, system- og processtøtte til kollegaer og ledere på alle niveauer. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor dine primære opgaver vil være relateret til:

  • Daglig support til afdelingen med både rutine og ad hoc-opgaver
  • KPI og performance-udtræk
  • Afstemningsopgaver (kundevendte)
  • Power Point præsentationer
  • Visiteringsopgaver
  • Sagsstyrring på vores store self-service løsning.
  • Inflow analyse
  • Opbygning og vedligehold af processer
  • Projektopgaver og samarbejde på tværs af afdelinger for at forbedre og effektivisere processer

Ambitiøs økonomi- eller IT-studerende med 2-3 år til kandidatgraden er i hus

Hvad din studieretning hedder er mindre vigtig – blot at du er fokuseret på målet med din uddannelse: At arbejde med Investering og Økonomi i en pulserende IT-virksomhed. Excel og god talforståelse giver sig selv, og det er helt perfekt hvis du kender til Investerings begreber, afstemninger og rapport udfærdigelser.

Du er klar til at give den gas i perioder hvor vi peaker ved f.eks. måneds- og årsafslutning, releases mv. Du forholder dig kritisk til resultater, og er heller ikke bange for at lave fejl – dem deler vi og lærer af sammen. Du er struktureret og tager ansvar for egen læring og så er du god til at kommunikere. For at matche teamet sætter du en ære i at yde god service med højt humør. Har du følgende kvalifikationer og egenskaber, er du måske vores nye kollega:

  • Stærke analytiske færdigheder og en kritisk tænkning tilgang til at evaluere data og resultater.
  • En positiv indstilling til at lære af fejl og bidrage til en kultur, hvor viden deles åbent.
  • God organisatorisk evne og evnen til at prioritere opgaver effektivt.
  • Fremragende kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk.
  • En proaktiv tilgang til selvudvikling og en vilje til kontinuerligt at forbedre egne færdigheder og viden.
  • Evnen til at yde exceptionel service og understøtte teamet med et højt humør, selv under pres.
  • Initiativrig og innovativ med ideer til at forbedre og effektivisere arbejdsprocesser, samt villighed til at påtage sig ansvar og vokse med opgaverne.
  • Erfaring med Excel og en god forståelse for tal – kendskab til investeringsbegreber er en fordel, men ikke et krav.

Om teamet

Process & Compliance er en del af Advisory & Sales Banking-området. Du vil indgå i en dynamisk og alsidig arbejdsgruppe, hvor samarbejde og innovation er i højsædet. Vi lægger vægt på personlig og faglig udvikling, og du vil få mulighed for at bidrage med dine kompetencer og idéer i et tværfagligt miljø. Hos os bliver du en del af noget større, et sted hvor din indsats gør en forskel og bidrager til teamets og virksomhedens succes.

Du vil opleve en hverdag, der er præget af varierede arbejdsopgaver og projekter, hvilket sikrer en bred faglig udvikling og en spændende arbejdsdag. Vores kultur er åben og inkluderende, hvor alle meninger og perspektiver værdsættes. Dette skaber et stærkt fællesskab og en følelse af at være en essentiel del af teamet.

Hos SDC vægter vi unge talenter højt, og som kommende studentermedhjælper får du mulighed for at blive en del af SDC Young Professionals, et netværk fokuseret på faglig og social udvikling. Som medlem får du unikke muligheder for at udvide dit professionelle netværk, lære mere om branchen og SDC som virksomhed samt sparre med kolleger på tværs af organisationen om både professionelle og sociale emner.

Alt det praktiske

Arbejdstiden er ca. 10-15 timer ugentligt, som aftales nærmere og vi er selvfølgelig fleksible i forbindelse med dine eksamensperioder.

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om jobbet som studentermedhjælper er du velkommen til at ringe til Team Lead René Petersen på tlf. +45 2478 1054.

Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort motiveret ansøgning. Vi læser løbende ansøgninger og indkalder til samtale.

Når du har søgt og spændt venter på at høre fra os, kan du bruge tiden på at lære meget mere om SDC her: https://www.sdc.dk/

Gem job