Energisk, kun­de­vendt team­play­er med erfaring i NAV/BC


Er du en erfaren forretningskonsulent som skaber værdi for kunder og arbejder i et team? Kan du rådgive, vejlede og skabe værdi i omlægning fra NAV til Business Central samt i den efterfølgende udvikling i Business Central? Er du klar på et IT-job med mening? Så er du vores nye forretningskonsulent i SEGES Digital.

SEGES Digital er en afdeling i innovationsvirksomheden SEGES Innovation og er med 170 medarbejdere i afdelingen en af Østjyllands største IT-arbejdspladser.

Vi står bag en række digitale løsninger, som hjælper danske landmænd og fødevareproducenter med at blive mere bæredygtige og stå stærkere i den globale konkurrence. Sammen udvikler og driver vi mere end 20 digitale produkter, som benyttes af 35.000 kunder.

Vores produkter hjælper bl.a. landmænd med at optimere forbruget af sprøjtemidler i marken, sikre kvaliteten af mælken og foretage de bedste investeringer.

Fra NAV til Business Central

Et af vores produkter er en NAV 2016-baseret brancheløsning, der bruges af en række virksomheder i branchesamarbejdet Dansk Landbrugsrådgivning. I tæt samarbejde med vores kunder omlægges løsningen til Business Central. Det kræver forretningsmæssig indsigt og en dedikeret indsats at få de enkelte virksomheders lokale tilretninger løst optimalt i forbindelse med omlægningen. Det er blandt andet her, du kommer ind i billedet.

Vi søger en engageret forretningskonsulent der trives i at rådgive og inspirere de enkelte virksomheder undervejs i forløbet, og som i bedste teamånd indgår i vores fantastiske team. Vores brancheløsning bygger på sags- og ressourcestyringsmodulet i BC. Så har du nogen erfaring med det modul er det en klar fordel.

Som vores nye forretningskonsulent bliver du en del af et engageret team med 7 kolleger med roller som product owner, forretningskonsulent, udvikler og scrum master. Teamet løser opgaverne i tæt samarbejde, og du vil udover en tæt kundekontakt, også indgå i udviklingsarbejdet med fx specifikationer, sparring, test og implementering i en agil og fleksibel hverdag.

Her er din nye hverdag

I SEGES Digital arbejder efter vi ud fra frameworket OKR (Objective and Key Results) i kvartalsrytme opdelt i 3 ugers sprints i agile scrum teams. Derfor kommer din arbejdsdag som vores nye forretningskonsulent typisk til at se således ud:

Teamet mødes til Daily hver morgen, gennemgår boardet og sætter fokus på de vigtigste opgaver. Sammen vurderer teamet løbende, om målsætningerne for sprintet holder.

I løbet af sprintet har teamet Refinement af nye opgaver, hvor mulige tekniske løsninger drøftes. Vi har Reviews internt i teamet og Reviews for kunderne ift. præsentationer af ny funktionalitet i løsningen og som afslutning på sprintet har teamet retrospektives med fokus på, hvad vi kan gøre bedre i næste sprint.

I den nærmeste fremtid er det primære fokus at få løftet vores eksisterende kunder til Business Central. Samtidig vil vi udvikle brancheløsningen og hjælpe kunderne med deres egne udviklingsbehov. Det er en spændende proces som kræver tæt samarbejde i vores team og med kunderne, hvor vi udvikler kunderne, løsningen og os selv i en agil arbejdsproces.

Vi drømmer om...

At du som vores nye forretningskonsulent har mindst 3 års erfaring med opsætning og implementering af Business Central/NAV, er teoretisk velfunderet indenfor ERP-området og har en god og positiv tilgang til konsulentarbejdet. Har du erfaring med AL-kodning og GIT vil du kunne bruge det hos os, men det er ikke et krav.

Du nyder kundekontakten, uanset om du er ude hos kunderne og eller møder dem virtuelt, og brænder for at levere kvalitet til aftalt tid og pris. Du har stor forretningsmæssig erfaring, og du har tilstrækkelig teknisk indsigt i Business Central til, at du kan rådgive kunderne og være sparringspartner på mulige løsninger på deres ønsker.

Du trives også i at arbejde i et team, hvor videndeling er en vigtig del af arbejdsprocessen, og hvor der er stort fokus på at levere det vigtigste for kunden. Helt lavpraktisk forventer vi, at du taler flydende dansk og engelsk på rimeligt niveau.

Oplev arbejdspladsen

Hvis du vil vide, hvordan det er at arbejde i SEGES Digital, kan du se tv-serien Kodernes Kamp, som giver et godt indblik i, hvordan hverdagen er som medarbejder: www.segesinnovation.dk/koderneskamp

Du kan også møde et par af vores kolleger og læse mere om virksomheden på denne hjemmeside: www.segesinnovation.dk/et-it-job-med-mening

Er du klar til et IT-job med mening?

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Product Owner Rasmus Kindt Andreassen 87405107 eller People Lead Vibeke Christensen 30921723.

Samtaler afholdes løbende.


SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.

Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.

Gem job