IT Security Ope­ra­tions Engineer


Er du passioneret omkring at bygge sikre platformsløsninger samt at bidrage til den generelle IT- sikkerhed? Så har du chancen for at indgå i et stærk fagligt team, der håndterer driftsmæssige infrastruktur og it-sikkerhedshændelser samt sikre og styrke IT-sikkerheden så vi understøtter Danmarks kritiske infrastruktur.

Hos Evida IT Operations søger vi lige nu en IT Security Operations Engineer til vores infrastruktur-team, og du har dermed muligheden for at blive en del af et team på en spændende cloud-rejse, hvor vi konstant udvikler os for at kunne levere høj faglighed og god service til vores kunder. Derudover er vi også datadrevne, og arbejder ud fra fakta og scores, som vi kontinuerligt arbejder på at forbedre og justere.

Du bliver en del af et fagligt stærkt infrastruktur-team med dedikerede og dygtige kollegaer, hvor samarbejde og kvalitet sættes i højsæde. Teamet består af 9 medarbejdere, alle med kompetencer, der spænder bredt, så vi kan støtte og hjælpe hinanden. Vi har respekt for hinanden og lægger vægt på høj faglighed og samarbejde i en uformel omgangstone. Vi beskæftiger os primært med udvikling af vores IT-platforme (herunder optimering af processer og automatisering af vores services), daglig drift (herunder incidents, service requests, changes efter principperne fra ITIL), projektarbejde i forbindelse med implementering af nye systemer og andet ad hoc-opgaver i en IT-afdeling.

Som IT Security Operations Engineer vil du sammen med dygtige kollegaer have ansvaret for at drifte vores Microsoft-platforme samt overvåge, analysere og eksekvere på cybertrusler, der rammer organisationens data, systemer og netværk. Ligeledes vil du bidrage til at finde potentielle it-gaps og se potentialer i platformenes mange muligheder, og at gøre mulighederne til virkelighed fra planlægning til implementering. Derfor er samarbejdet på tværs i IT samt resten af organisationen essentielt for at finde det rette sikkerhedsniveau og best practice i en travl hverdag.

Du vil som udgangspunkt bruge Microsofts cloud-baserede sikkerhedsløsninger, som Defender-suiten og Purview-suiten, til at beskytte organisationens digitale aktiver og sikre overholdelse af lovgivning og standarder. Evida følger rammeværket for ISO/IEC 27001:2022 compliance, og vi er underlagt NIS2 direktivet, herunder den danske bekendtgørelse, som en del af kritisk forsyningskæde. Rollen vil derfor være tæt forankret med kollegaer og teamet for cyber-sikkerhed. Du vil derudover indgå i IT-driftsvagtordning med 5 andre kollegaer.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Konfigurering, administration, monitorering og optimering af Microsoft Defender-suite, der omfatter flere produkter, der leverer avanceret beskyttelse, detektion og respons på tværs af enheder, e-mail, identitet, infrastruktur og applikationer.
  • Konfigurering, administration og optimering af Microsoft Purview-suite, der omfatter flere produkter, der tilbyder data governance, datakatalogisering, data lineage og dataindsigter.
  • Overvågning og analyse af sikkerhedshændelser og alarmer ved hjælp af værktøjer som Microsoft Sentinel.
  • Implementere IT-security policies/governance samt bidrage til optimering af processer, herunder muligheder for automatisering af driftsopgaver.
  • Bidrage til operationelle driftsdiscipliner, som bl.a. beror sig på klassisk ITIL med 2.level incidents, major incidents, problems, service request og changes.
  • Fokus på omkostningseffektivitet – herunder FinOps best practise.
  • Deltage i beredskabsaktiviteter.
  • Være en del af IT-driftsvagtordningen.

For at være kvalificeret til denne stilling skal du have:

  • Minimum 3 års erfaring med tekniske IT-sikkerhedsløsninger, herunder operationel sikkerhed, incident response og forensics.
  • Dybdegående kendskab til og erfaring med Microsoft 365 inklusive Microsoft Defender suiten og Sentinel.
  • Har en bred IT-viden og er servicemindet. Vi forventer ikke, at du ekspert indenfor alle områder, derimod er lysten til at lære samt ønsket om at hjælpe dine IT-kollegaer og andre interne interessenter essentielt for os.
  • Evne at arbejde effektivt i et hurtig forandrende og dynamisk miljø.
  • Er proaktiv og kan identificere problemstillinger såvel som løsninger, og det er naturligt for dig aktivt at opsøge viden og sparring, ligesom du også gerne deler ud af din viden.
  • Certificeringer som Microsoft Certified: Security Operations Analyst Associate eller Microsoft Certified: Azure Data Engineer Associate er en fordel.

Det er vigtigt, at du er en teamplayer og i samarbejde med teamet har lysten til at udvikle og drive vores platforme og infrastruktur sikkert og stabilt. Du er nysgerrig og forandringsparat, da vores platform kontinuerligt forandrer sig, og vi skal følge med udviklingen i de tempi, vi kan være med på. Security er buzz-word’et, som skal være indgroet i dig i alt det, du laver. Samtidig har vi også brug for, at du kan levere services på aftalt tid og sted

IT Operations manager, Maja Rytter Jensen

Arbejdssted: Arbejdspladsen er placeret på vores hovedkontoret i Viborg, og der er samtidig høj fleksibilitet med mulighed for at arbejde på satellitkontor i Aarhus eller hjemmefra.

Ansøgning og kontakt

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Maja Rytter Jensen, på tlf. +45 2519 4112.

Vi afholder løbende samtaler, send os derfor din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Vi distribuerer gas til 350.000 danske hjem og virksomheder

Evida er hele Danmarks gasdistributør og resultatet af sammenlægningen af HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at vi er midt i en grøn omstilling.

Vil du være med til at forandre Danmarks energiforsyning? Brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer? Elsker du at finde løsninger på problemer, der ikke er set før? Vi søger en række nye kollegaer, der har kompetencerne og viljen til at gå forrest og tage ansvar. Har du, hvad der skal til, vil vi elske at få dig med på holdet.

Gem job