IT-stu­di­e­med­hjæl­per til Nordhavn eller Herlev


Tid til noget nyt? Så bliv en del af AFRY. Netop nu er vi på udkig efter en studentermedhjælper til vores IT-team i Nordhavn og Herlev, der sammen med os tør, vil og vover at hæve barren inden for IT-support.

Hvem er mine kommende kolleger?

Du slutter dig til vores IT-team på kontoret i Nordhavn eller Herlev. AFRY IT i Danmark, består af dygtige kollegaer fordelt på vores kontorer i Herning, Aarhus, Herlev og Nordhavn. Som studiemedhjælper i AFRY vil du også indgå i et team af studiemedhjælpere, som supporterer forretningen med en lang række af administrative og udviklingsorienteret opgaver inden for HR, Kommunikation og IT.

Vi supporterer forretningen med alt fra IT-problemer til implementering af nye IT-systemer og sikre at vores medarbejdere altid har velfungerende IT-løsninger. Du kan forvente at bruge 15 timer om ugen på kontoret, men vi har selvfølgelig forståelse for, at du skal passe dine studier.

”Som studiemedhjælper i AFRY IT er man en del af et team, som altid hjælper hinanden. Jeg har gode muligheder for at afprøve mine færdigheder og løse alsidige IT-opgaver, i en videnstung virksomhed. I en del af disse opgaver har jeg haft mulighed for at afprøve og videreudvikle teknikker og færdigheder fra mit studie. Arbejdet hænger godt sammen med min uddannelse og jeg oplever frihed og tillid til planlægning af arbejdet” fortæller IT assistent, Rasmus Holsøe-Mortensen.

Hvad er opgaven?

Konkret har vi brug for din hjælp til at:

  • udføre generel IT-support af pc’er, printere, telefoner mv, både onsite og remote
  • opsætte IT-arbejdspladser, klargøring af IT-udstyr m.m.
  • deltage i afdelingens projektarbejde
  • sikre vedligeholdelse af dokumentation og vejledninger
  • udarbejde guides til nye IT-funktioner.

Hvad skal jeg kunne i forvejen:

  • du er i gang med en relevant IT-uddannelse og har gerne minimum 2 år tilbage af din uddannelse
  • du er serviceminded og har forståelse for at hurtig og god support til brugerne, styrker forretningen
  • du har flair for IT og er effektiv, struktureret og formår at sætte dig ind i nye områder og problemstillinger
  • du trives i en supportrolle, hvor du både skal arbejde med rutineprægede opgaver, men samtidig også er klar på at tage et større ansvar i forbindelse med udvalgte opgaver og projekter.

Hvorfor skal jeg vælge jer?

AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 19.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi ca. 850 kollegaer, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi, arkitektur, akustik og lysdesign.

Vi har en fælles mission: at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund. Vores vision er Making Future, og det forpligter, så det batter.

AFRY er et af Nordens største ingeniørhuse. Vi sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og det giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere hos os. Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.

Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også på studiet, derhjemme hos familien og vennerne.

Af andre goder kan vi nævne:

  • en tryg sundhedsforsikring
  • en lækker kantineordning
  • aktive personaleforeninger
  • fleksible arbejdsforhold

Hvordan søger jeg jobbet?

Vi har kun behov for dit CV, men for at kunne beskytte dine persondata, kan du ikke sende det direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket nedenfor, som også sikrer, at dit CV havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.

Ansøgningsfristen er 15. maj 2024 med opstart hurtigst muligt.

Hilsen fra dine (forhåbentlig) kommende kolleger.

Hvis du har spørgsmål..

Så ring eller skriv til vores IT Service Delivery Manager Aske Nonboe på- +45 41 71 82 94 eller aske.nonboe@afry.com.

Ansøg via dette link til Nordhavn.

Ansøg via dette link til Herlev.

Gem job