Vi søger to fuldtids IT-sup­por­te­re med flair for fags­up­port i Aalborg


Brænder du for at give en professionel brugersupport til dine kollegaer?

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med varierede arbejdsopgaver og gode kollegaer, hvor der er mulighed for faglig udvikling og indflydelse på din egen jobsituation. Med dette opslag søger vi to IT-supportere med flair for fagsupport og services.

IT-support med stort kundefokus

Som IT-supporter i IT Center Aalborg, er du med til at hjælpe vores brugere med at håndtere deres IT-problemer, så de hurtigt og bedst muligt kan fokusere på deres kerneopgaver. Din overordnede opgave er at levere en effektiv og kvalificeret IT-support kombineret med god service.

IT Center Aalborg består af ca. 70 engagerede IT-supportere, der varetager både 1st og 2nd level support. 1st level supporten leveres primært fra en servicedesk funktion, og 2nd level løses ude i seks specialiserede teams, der hver har et eller flere fagområder tilknyttet.

Det er de specialiserede teams, som har ansvaret for at løse de opgaver, som sendes videre fra 1st level på servicedesken. De enkelte teams dækker hver især over særlige kompetencer, indenfor eks. fagsupport, Microsoft 365, netværk, Citrix, print, telefoni m.fl. På denne måde fungerer vores IT-funktion effektivt, og du får en spændende hverdag, hvor dagene sjældent er ens.

Personlige kompetencer

  • Du er serviceminded og sætter en stor ære i god kundebehandling
  • Du er i stand til at oversætte teknisk sprog til alm. sprog for brugeren og omvendt
  • Du er i stand til at forstå brugernes udfordring med fagsystemerne
  • Du mestrer at arbejde struktureret, analytisk og målrettet
  • Du er i stand til kort og klart, at beskrive henvendelser skriftligt
  • Du er en teamplayer der tager ansvar og griber bolden

Faglige kompetencer

  • Det er en fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund som IT-supporter eller anden relevant IT-uddannelse
  • Du har kendskab til ITIL-processer
  • Du har ad anden vej opnået erfaring inden for IT-support eller har en skattefaglig baggrund.
  • Du har erfaring med udfærdigelse af vejledninger, hvor slutbruger er fokus og formidlingen er i højsædet

Der er stor fokus på god kundebehandling, hvilket stiller store krav til, at du har lysten og engagementet til at arbejde med brugersupport og services. Det er afgørende, at du har en stærk serviceprofil, sætter en ære i god service og er god til at kommunikere. Du skal kunne sætte dig i kundens sted og samtidig følge de processer, der er i Skatteministeriet.

Godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og faglige udfordringer

Du vil i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen få en arbejdsplads, hvor du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer. Du får tildelt egne opgaver og har samtidigt fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du kan sparre med.

Vi tilbyder en spændende og travl hverdag, hvor vi som kollegaer arbejder sammen som et team baseret på fælles opgaver og fælles ansvar. Skatteforvaltningens IT-support er samlet i Aalborg. Derfor kan vi tilbyde et bredt fagligt miljø med mange kollegaer. Vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 13. maj 2024.

Vi afholder samtaler løbende. Der kan indgå logiktest og personanalyse i rekrutteringsprocessen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Annika Birkkjær Nielsen (Annika.Birkkjaer.Nielsen@ufst.dk eller +45 72 37 09 18) eller souschef Jette Kristensen (Jette.Kristensen@ufst.dk eller +45 72 37 41 43).

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Arbejdssted

Aalborg

Vigtige datoer

Indrykket:
29. april 2024
Ansøgningsfrist:
13. maj 2024

Job hos virksomheden