Sup­portansvar­lig


Tænker du som os, at cloud er fremtiden og vil du være en del af C2IT’s Cloud team i Kolding?

C2IT A/S har etableret et nyt forretningsområde hvor vi tilbyder vores kunder at outsource driften af deres it til os med udgangspunkt i Microsoft 365 platformen. Vi er godt i gang og leder nu efter endnu en dygtig kollega til en hovedrolle i opbygning af vores support-team.

Vi forventer at du har nogle års erfaring med support af slutbrugere og drift af it-infrastruktur, gerne fra en it-partner, og kan krydse af ved flere af nedenstående:

  • Konfiguration og support af Windows og Mac-klienter samt mobile enheder
  • Brugeradministration
  • Dokumentation af opgaver i et servicedesk system
  • Beskrivelse af og implementering af processer
  • Oplæring af kolleger og herunder elever
  • Support af Microsoft 365 (Exchange, Entra ID, Intune, Teams, SharePoint, Defender, …)
  • Windows Server, Active Directory, Remote Desktop
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Som person motiveres du af glade kunder og af at yde en god service. Du kan arbejde selvstændigt og trives med en bred kontaktflade internt og eksternt i en varieret arbejdsdag.

Hverdagen sammensætter du fleksibelt som det passer ind, med arbejde på kontoret i Kolding sammen med kollegerne og hjemmefra.

C2IT A/S er Danmarks 4. største forhandler af Microsofts Business Central og Power platformen med 90 medarbejdere og som en del af KOLLAB koncernen er vi i alt 150 ansatte på 7 lokationer. Vores mission er at være kundens foretrukne digitaliseringspartner og leverandør af cloud-baserede løsninger indenfor bl.a. Business Central, Power platformen, Microsoft 365 og IT-drift.

Hør mere om stillingen hos Preben Justesen på pj@c2it.dk / 25 55 59 95.

Gem job