Erfaren Power Platform Con­sul­tant til næste skridt som Solution Architect


Vil du hjælpe med at modernisere spændende virksomheders IT-landskab med Power Platformen som strategisk værktøj? Er du klar på at tage ansvar for løsningsarkitektur og udvikling af applikationer? Så læs videre, og bliv vores kommende kollega i Devoteam Digital Impulse.

  • Fuldtid, permanent kontrakt
  • Centralt i Aarhus - fleksibelt, med mulighed for hjemmearbejde

Du kommer til at blive en del af et ekspertteam, hvor vi hjælper hinanden med at rykke vores kunders forretning og IT tættere sammen ved brug af Microsoft Power Platformen og Microsofts øvrige cloud-løsninger i M365, D365 og Azure.

Det gør vi ved en modernisering af IT landskabet, hvor vi udvikler nye løsninger, der erstatter legacy applikation med “state of the art” Power applikationer eller digitaliserede forretningsprocesser. Vi bruger alle Power Platform modulerne, integrationsløsninger og AI. Fælles for dem alle er, at der er tale om forretningskritiske applikationer, så der skal leveres på et højt fagligt niveau.

Du vil indtage en rolle som både rådgiver og udvikler i Power Platformen, hvor vi finder den bedste løsning for kunden ved at tænke hele Microsoft Stack’en ind. Mere specifikt vil rollen bl.a. Indebære:

  • Rådgivning om løsningsarkitekturen i Power Platform til både kunder og kollegaer.
  • Udvikling af gode Power Platform-løsninger til kunderne og klæde brugerne på til selv at bruge dem
  • Bidrage til et stabilt og langvarigt samarbejde med vores kunder.
  • Være med til at drive vores faglige community i Power Platform og videreudvikle vores bedste praksis.
  • Deltage i presale og hjælpe med tekniske spørgsmål.
  • Være med til at rådgive om modernisering af applikationer for vores kunder.

For at blive glad i rollen, skal du kunne se dig selv i følgende:

  • +4 års erfaring som konsulent med både teknisk og funktionelt kendskab til Power Platformen.
  • Kendskab til Microsofts økosystem og kan lave integrationer til både D365 og M365.
  • Erfaring med Dataverse og datamodellering
  • Erfaring med at styre processer og kan tage teknisk ansvar i projekter
  • Dokumenteret erfaring med store Power Platform-projekter og gerne relevante certificeringer f.eks. PL-100, PL-400 og PL-600
  • Flydende i dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt

Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har kendskab til Azure, Power BI og SQL. Måske er du startet med at arbejde i f.eks. Microsoft Dynamics eller Sharepoint inden du begyndte din rejse i Power Platform. Kort sagt søger vi dig der, med din tekniske Power Platform-viden, kan løfte vores kunders processer til det næste niveau, og give deres IT-afdeling ro i maven når det gælder systemer og adgange.

Hvorfor så lige Devoteam?

Vi vil ikke prale, men vi kan forsikre dig om, at du bliver en del af et dygtigt og kompetent team. Hvis det ikke er nok, har vi andre fordele til at forsøde arbejdsdagen:

  • Udfordrende opgaver - end-to-end og med frihed under ansvar
  • Kompetencefællesskaber - spred inspiration og bliv inspireret af andre
  • Hybrid dagligdag - du vil opleve en dagligdag fuld af fleksibilitet, hvor du både kan arbejde på kontoret, hjemmefra og hos kunder. Vi har to kontorer i Danmark, ét centralt i Aarhus og ét centralt i København
  • Karriere- og udviklingsplaner - vi investerer i vores talenter og sikrer, at du trives og udvikler dine kompetencer
  • Sociale arrangementer - mange sociale arrangementer i løbet af året. Til planlægning heraf har vi bl.a. en sports komite, kultur komite og en festkomite
  • Work life balance - der er også tid til familien, vennerne og andre fritidsinteresser
  • Gode barsel forhold - fordi der skal være tid til det der betyder allermest
  • Onboarding - et skræddersyet onboarding program

Ansøgningsprocessen

Kribler det i fingrene for at blive en del af Devoteam? Så send os dit CV hellere i dag end i morgen. Vi behøver ikke din motiveret ansøgning.

Skulle du have nogle spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte Director Kim Hyttel på +45 61 71 72 39 / Kim.hyttel@devoteam.com eller rekrutteringsansvarlig Søren Kerschner-Hansen på +45 31 77 94 83 / Soren.Kerschner-hansen@Devoteam.com.

Vi glæder os til at høre fra dig

Om Devoteam

Devoteam er et førende digitalt konsulenthus repræsenteret i 20 lande primært i Europa, Mellemøsten og Afrika, med +10.000 ansatte.

Lokalt i Danmark er vi omkring 350 medarbejdere og har to kontorer, ét centralt i København og ét centralt i Aarhus. Vi arbejder med kunder både i den private og offentlige sektor.

I Danmark er vi fordelt på seks forretningsenheder, der hver især arbejder omkring digital transformation på forskellige måder: Cloud (Google & Microsoft), N Platform (ServiceNow), Digital Impulse (Management Consulting), Cyber Trust, Data Driven og Avantgarde (AI, Blockchain, Metaverse). Vi laver mange projekter med kunder på tværs af vores forretningsenheder og leverer tværfunktionelle løsninger.

Derudover er vi strategiske partnere med AWS, Google Cloud, Microsoft, Salesforce og ServiceNow.

Er du nysgerrig efter at lære mere om Devoteam, så er du velkommen til at følge dette link.

Gem job