Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

Business Specialist Opus ERP
Hos KMD udvikler vi digitale løsninger, som bruges og skaber fremskridt for millioner af mennesker verden over. Disse løsninger danner digitalt grundlag for samfundets vigtigste aktører, fra politiske og juridiske myndigheder og offentlige instanser til finansielle institutioner og private virksomheder. Vores mission er at gøre deres digitale ydelser og adfærd pålidelig, tilgængelig og effektiv.
Vi tror på, at fremtiden er, hvad du selv gør den til. Derfor er en karriere hos KMD en karriere med formål og frihed. Her er du ikke alene direkte medvirkende til at forbedre livet og hverdagen for en masse mennesker. Du får også motivation, plads og værktøjer til at forme din egen professionelle færd og udvikling.
Er du klar til at sætte dit præg på fremtidens digitalisering? Vores verden handler om digitalisering af det danske samfund, og vi elsker det! Hvis du deler den samme passion, så kan KMD være stedet hvor du kan sætte fart på din karriere.
På forretningsområdet KMD Opus ERP vil du komme til at arbejde med at flytte grænserne for digitalisering af den offentlige sektor. Du vil møde udfordrende it- og forretningsproblemer, og du kommer til at arbejde hands-on med at løse problemer, definere nye løsninger, og samarbejde med en række interessenter, både internt og eksternt.
Om jobbet
Vi søger en forretningsspecialist med dyb viden omkring kommunernes økonomi. Som forretningsspecialist indenfor finans vil du, i samarbejde med vores kunder, få mulighed for at sætte retningen for digitaliseringen af kommunernes økonomisystem.
Sammen med erfarne kolleger vil du arbejde på at udvikle vores løsninger og betjene vores kunder. Dit arbejde vil omfatte afdækning af kundernes behov, analyse og design af nye løsninger, løbende dialog med vores globale udviklingsteams om at realisere krav og teste løsningen.
Derudover vil der være en løbende dialog med vores kunder om at designe de rigtige løsninger. KMD Opus Økonomi er bygget på SAP. Og der vil være gode muligheder for at lære om de nyeste SAP moduler og andre spændende teknologier.
Dit nære team er lokaliseret i Aalborg, men du vil også være en del af en international Opus ERP-organisation med 150 medarbejdere i Danmark, Polen og Indien. Den består af produktchefer, produktejere, forretningsspecialister, projektledere, kundesupportere, konsulenter, testledere og udviklere, der alle arbejder for at videreudvikle vores markedsledende produkter.
Om dig
Vi søger en stærk økonomiprofil med 4+ års erhvervserfaring. Det kan være, at du har arbejdet med ERP-systemer i en kommune eller i en konsulentvirksomhed.
Vi forventer, at du har erfaring med en eller flere af følgende:
- Kommunal økonomistyring
- Indenrigsministeriets kontoplan
- Kommunal moms
- Bilagshåndtering.
Det vil derudover være en fordel, men ikke nødvendigt, at du har kendskab til SAP og KOMBIT.
Hvis du er en af de kandidater, vi leder efter, vil du højst sandsynligt kunne identificere dig med følgende træk:
- Passioneret og nysgerrig omkring teknologi med øje for at opnå de bedste løsninger og samtidigt udvise en høj grad af interesse, engagement og entusiasme
- Har en 'Can Do' holdning og arbejder for at udfordre status quo ved at generere nye ideer og løsninger til at forbedre arbejdsgange
- Stort drive, hurtig til at tilegne sig viden, proaktiv og kan trives i et tempofyldt miljø
- Analytisk, struktureret og kvalitetsorienteret med en evne til at planlægge og koordinere
- Åbensindet, fleksibel og stærk til at opbygge relationer
- Gode samarbejdsevner og vilje til at tilpasse sig.
Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte den ansættende leder, Head of Department, Dennis Kjær på mobil: 41327638.
Ansøg ved at udfylde ansøgningsskemaet senest d. 10. maj 2025. Upload dit CV, og en motiveret ansøgning, som udtrykker, hvorfor vi bør vælge dig til denne stilling.
