Digital Pro­jektleder


For vores kunde VEKS i Glostrup søger Recruit IT en erfaren digital projektleder med stærk dataforståelse og økonomisk indsigt, der kan lede og videreudvikle VEKS’ Data Team og sikre datadrevet forretningsudvikling.

Om VEKS

VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) er et af Danmarks største fjernvarmeselskaber og opererer i hele værdikæden. De ejer og driver eget kraftvarmeværk, køber varme fra centrale kraftvarmeværker, transporterer og sælger varme via deres transmissionsnet til 19 lokale fjernvarmeselskaber samt driver to egne fjernvarmeselskaber.

Om stillingen

VEKS arbejder målrettet på at blive en datadrevet organisation, hvor data spiller en central rolle i både driftsoptimering og forretningsudvikling. Som digital projektleder i Data Teamet bliver du ansvarlig for at opbygge og lede teamet samt udvikle strukturer og processer, der gør det muligt at træffe intelligente og faktabaserede beslutninger.

Du vil fungere som både projektleder og data analyst med særligt fokus på økonomiske indsigter, og du får en nøglerolle i at forme fremtidens brug af data i VEKS.

Dine opgaver som Digital Projektleder

  • Opbygning og ledelse af VEKS’ Data Team, herunder rekruttering, ressourceallokering og kompetenceudvikling
  • Udvikling og implementering af strategier og processer for datadrevet forretningsstyring
  • Ledelse og koordinering af datarelaterede projekter, herunder forbedring af datakvalitet og forretningsindsigter
  • Tæt samarbejde med forretningen – produktion, økonomi, kundeteamet og andre relevante interessenter
  • Etablering af dataintegrations-, analyse- og visualiseringsprocesser
  • Identificering og implementering af moderne teknologier og langsigtede løsninger til datahåndtering
  • Dataanalyse med fokus på økonomiske data – identificere trends og forbedringsområder
  • Optimering af økonomiske processer og styrkelse af forretningsværdi gennem brug af data
  • Kommunikation og præsentation af datadrevne indsigter til ledelsen og organisationen

Din profil

Vi søger en handlekraftig og strategisk leder med stærke samarbejdsevner, der kan bygge bro mellem data, økonomi og forretning. Du har en analytisk tankegang og evner at omsætte data til konkrete handlinger.

Vi forventer, at du har:

  • Erfaring med opbygning og ledelse af teams inden for dataanalyse eller dataprojekter
  • Projektledererfaring, gerne med Agile/Scrum-metoder
  • Økonomisk forståelse og erfaring med finansielle analyser, budgettering og modellering
  • Kompetencer inden for dataanalyseværktøjer som SQL, Python eller R
  • Erfaring med datavisualisering og BI-værktøjer
  • Viden om data governance, datakvalitet og forretningsstyring
  • Teknisk forståelse af databaser, dataplatforme og ETL-processer
  • Evne til at samarbejde på tværs af forretningsområder og kommunikere komplekse dataemner forståeligt
  • Gode lederevner og fokus på at udvikle medarbejdere og skabe trivsel i teamet
  • Et positivt og løsningsorienteret mindset samt en pragmatisk tilgang til opgaverne

VEKS tilbyder

  • En central rolle med stor indflydelse og ansvar
  • Gode udviklingsmuligheder – både personligt og fagligt
  • Flekstid og mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen
  • Attraktive personalegoder såsom sundhedsforsikring, frokostordning og massage

Du bliver en del af en moderne energivirksomhed med en vigtig samfundsopgave og høje ambitioner for digitalisering og bæredygtighed. Du får stor mulighed for at sætte dit præg på opbygningen af en ny funktion og blive en drivkraft i udviklingen af VEKS som datadrevet organisation.

Læs mere på www.veks.dk.

Save job