Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
IT Supporter til HQ i Funder - drift, udvikling og samarbejde
Brænder du for IT-support, administration og optimering af løsninger?
Vi søger en struktureret og engageret IT Supporter til vores hovedkontor og logistikcenter i Funder. Du indgår i vores interne IT-team og arbejder med løbende IT-support og administration på tværs af organisationen – i tæt kontakt med kolleger og eksterne leverandører.
Teamet
Du bliver en del af vores infrastrukturteam, der består af tre kolleger med base på HQ i Funder. Her får du løbende sparring og mulighed for at dele viden med kolleger – både i teamet og på tværs af organisationen.
Stillingen
I rollen som IT Supporter har du fokus på drift og vedligehold af Microsoft 365-platformen, især Intune MDM. Du arbejder selvstændigt og indgår i teamet, hvor du i koordinering med Lead og kolleger sikrer de rette prioriteringer og god fremdrift.
Primære opgaver
- Daglig IT-support og fejlfinding for HQ, logistikcenter og butikker (PC, printer, telefoni m.m.)
- Administration og klargøring af enheder via Intune MDM
- Vedligeholdelse og opdatering af IT-dokumentation
- Løbende optimering og forbedring af interne rutiner og løsninger
- Tværgående koordinering med afdelinger som Retail og Marketing samt eksterne partnere, fx ERP-leverandører
- Deltagelse i projekter og implementering af nye systemer
Din baggrund
Du har erfaring med IT-support og drift, særligt Microsoft 365/Intune. Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver, og har forståelse for server- og netværksmiljøer. Du sætter en ære i at følge opgaver til dørs og trives, når du samarbejder med både kolleger og eksterne leverandører.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med Microsoft 365 og gerne Intune MDM
- Har generel forståelse for server- og netværksmiljøer
- Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt
- Er engageret, struktureret og løsningsorienteret
- Trives med både selvstændige og teamorienterede opgaver
Vi tilbyder
- Et stærkt team med fokus på ærlighed, handlekraft og faglig udvikling
- En rolle, hvor du kan præge dit arbejde – med plads til læring og udfordringer
- Sundhedssikring, attraktive personalegoder og god frokostordning
- Arbejdstid 8-16, primært på HQ – enkelte hjemmearbejdsdage kan aftales
Ansættelse: Hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtale og fjerner opslaget når rette kandidat er fundet.