Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Asset Management Lead til TV 2 Teknologi
Vil du være ansvarlig for opbygningen og videreudviklingen af vores IT Asset Management kapabilitet i TV 2 Teknologi?
Til rollen som Asset Management Lead forankret i Teknologi hos Security & Compliance teamet søger vi en kollega, der vil arbejde tæt samarbejde med vores Product Teams på tværs af organisationen.
Rollen
I TV 2 ligger ejerskabet for de enkelte asset repositiories hos vores Product Teams, og ejerskabet af teknologierne hos vores forskellige domæner. Din hovedopgave bliver at sikre, at alle IT-aktiver er kendte og administreres gennem hele deres livscyklus, så vores Product Teams kan arbejde trygt, effektivt og sikkert med dem.
Centralt i arbejdet er den governance-model, som du skal være ansvarlig for at etablere. Et tæt samarbejde med data- og teknologiejere er afgørende, og vi forestiller os, at det bedst gøres igennem et Asset Management Board, hvor du sidder for “bordenden”, men at alle beslutningstagere er inkluderet.
Vi har gjort os de grundlæggende tanker, men vi har brug for dig til at sikre, at høj faglighed matcher forretningens behov, og ikke mindst, at vi når i mål med det, der skal udvikles.
Dine opgaver er:
- at udvikle og implementere TV 2s samlede Asset Management strategi.
- at etablere og facilitere et Asset Management Board, hvor du sammen med teknologiejerne sikrer fokus, prioritet og kvalitet i Asset Management disciplinen.
- at udvikle og forankre en klar governance-model, så datakilder, datakvalitet og ejerskab er kendte og håndteres effektivt i vores Product Teams.
- at samarbejde med Product Teams om integration, onboarding af nye datakilder og rapportering på datakvalitet.
- at samarbejde med Product teams om udvikling af den teknologistak, der understøtter IT-Asset Management (ITAM) og Cyber Security Asset Management (CSAM), så den opfylder TV 2s behov.
- at rapportere fremdrift og resultater og etablere beslutningsgrundlag for TV 2s teknologiledelse.
Din profil
Du har solid erfaring med IT Asset Management, governance og implementering af tekniske løsninger i komplekse organisationer. Du trives i rollen som facilitator og strategisk nøgleperson, og du har en solid forståelse for både teknologi og forretningsbehov.
Du kommer med:
- erfaring med IT Asset Management og livscyklusstyring.
- forståelse for datakvalitet, governance og systemintegration.
- erfaring med stakeholder management og facilitering af tværgående samarbejde, f.eks. IT-sikkerhed, dataejere, applikationsejere og produktteams.
- evne til at omsætte use cases til konkrete løsninger.
- relevant uddannelse inden for IT, teknologi eller ledelse.
- gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder
En central rolle i et strategisk initiativ med stort ansvar og synlighed i organisationen. Du får mulighed for at bestemme den faglige retning for Asset Management i TV 2 og arbejde tæt sammen med dygtige kolleger på tværs af Teknologi.
Du bliver en del af et engageret og professionelt miljø, hvor samarbejde, faglighed og arbejdsglæde er i højsædet. Vi tilbyder en attraktiv løn- og pensionspakke, fleksible arbejdstider og gode sociale aktiviteter.
Din primære arbejdsplads vil være enten på vores lokation i Odense eller i København, enkelte rejsedage mellem lokationer må forventes.
TV 2 som teknologiarbejdsplads
I TV 2s teknologiorganisation arbejder over 320 specialister hver dag med at udvikle hele den teknologiske værdikæde – fra avanceret medieteknologi og liveproduktion til digitale produkter som apps, streamingtjenester, dataløsninger og brugeroplevelser. Det er her, vi omsætter målet om personlig public service til konkrete løsninger, som møder danskernes behov på tværs af platforme.
Vi arbejder i tværfaglige teams – med bl.a. Software Engineers, UX‑designere, Agile Coaches, Enterprise Architects, konfigurationsspecialister og Data Scientists – og vi har fokus på kvalitet, tilgængelighed, performance og sikkerhed i alt, hvad vi bygger og driver. Du får kolleger i både Odense på Kvægtorvet og i København på Teglholmen samt en kultur, hvor læring, videndeling og ansvar går hånd i hånd med dynamikken i Danmarks største mediehus.
Søg jobbet
Du søger jobbet via formularen herunder. Ansøgningsfrist er d.9. januar 2026, hvorefter vi vil invitere til samtaler.
Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale. Vi ser frem til at høre fra dig!
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Martin Bræmer Nielsen
Director, TV 2 Technology
mern@tv2.dk
41655900