Stu­den­ter­med­hjælp­er til AI Center of Ex­cel­lence team


Vi søger en studentermedhjælper til vores AI Center of Excellence 15 timer om ugen. Har du modet, er vi klar med både opgaver og ansvar i et team med plads til at lære, vokse og fejle. Er du struktureret, nysgerrig på AI og god til at skabe overblik, så er det måske dig, vi leder efter.

Hos os får du en rolle i at understøtte aktiviteter, der går på tværs af organisationen. Du bliver en del af et ambitiøst team, der arbejder tæt med forretningen om at gøre AI brugbart og værdiskabende i hverdagen.

Vi har bedt din kommende leder om at sætte ord på jobbet og opgaverne

Som studentermedhjælper i AI-teamet bliver omdrejningspunktet for din hverdag at skabe struktur, fremdrift og overblik i vores tværgående AI-aktiviteter. Du kommer både til at arbejde med kommunikation, koordinering, projektunderstøttelse og opbygning af processer.

Det er en rolle for dig, der trives med at få ting til at hænge sammen, følge op på aftaler og deadlines og hjælpe et team, der har mange initiativer med at holde retning og struktur.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Koordinere møder, workshops og deadlines, men også community- og ambassadøraktiviteter omkring AI
  • Understøtte AI-projekter fra idé til implementering
  • Udarbejde præsentationer, beslutningsoplæg og statusmateriale
  • Opbygge og drive en intern AI-nyhedsplatform i SharePoint og indsamle og formidle AI-nyheder, cases og læring internt i Velliv
  • Hjælpe med governance og beskrivelse af processer

Du har forudsætningerne og modet til mere

Der er styrke i forskellighed. Vi bliver bedre af at bringe forskellige erfaringer, fagligheder og personligheder sammen. Derfor opfordrer vi til, at alle uanset baggrund sender en ansøgning. Vi vurderer dog, at der er nogle grundlæggende forudsætninger, som er vigtige for at lykkes i jobbet:

  • Du studerer en relevant uddannelse inden for fx business administration, digitalisering, IT, kommunikation, forretningsudvikling, innovation, governance, procesudvikling eller lignende
  • Du har en interesse for AI og viden om eller erfaring med AI
  • Du arbejder struktureret og kan skabe overblik
  • Du trives med at samarbejde på tværs, men kan også arbejde selvstændigt med egne ansvarsområder

Sådan oplever en af dine nye kolleger afdelingen

Vi bygger fundamentet for, hvordan AI skal skabe værdi i Velliv – både for den enkelte medarbejder, for afdelingerne og for organisationen som helhed. Stemningen i vores afdeling er super god. Der er plads til alle, og alle er villige til at give en hånd med. Selvom vi er et mindre team, arbejder vi ofte på tværs af organisationen, så du vil hurtigt blive en del af et større fællesskab

Gabriel Vitoft Letort, AI-Porteføljeansvarlig

Plads til at være menneske – plads til at være dig

Velliv er flere år i træk blevet kåret til at have branchens bedste medarbejderimage og har gennem flere år vundet prisen som Årets Pensionsselskab. Hos os bliver du mødt med åbne arme, og vi gør os umage for, at du kommer godt fra start og hurtigt falder til.

Du får en buddy der hjælper dig i gang, og en leder, der bidrager med mening, udvikling og retning. Du har mulighed for at melde dig ind i ”Klub Velliv” og deltage i aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for os medarbejdere og vores børn. I det hele taget kan du forvente en kultur, hvor vi lever vores tre kerneværdier: Optimisme, Ordentlighed og Omsorg. I Velliv skal der være plads til at være menneske – plads til at være dig.

Vi holder samtaler løbende

Send dit CV og et par ord om dig selv og din baggrund i en kort ansøgning. Vi vil gerne høre fra dig senest den 24. juni, og vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Gabriel Letort på telefon +45 40107357.

Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs mere her


Velliv tilbyder pensionsordninger til både private og virksomheder, og er med mere end 400.000 kunder Danmarks tredje største kommercielle pensionsselskab. Alle vores kunder er medejere af Velliv gennem deres automatiske medlemskab i Velliv Foreningen, der ejer pensionsselskabet.

Som kundeejet selskab kan vi med 100% sikkerhed sige, at det handler om kunderne. Hos Velliv er vi mennesker, der hjælper mennesker, og med vores værdier Omsorg, Optimisme og Ordentlighed sørger vi for, at kunderne føler sig i gode hænder hos os, hjælper dem med at se løsninger og så gør vi altid tingene ordentligt.

Save job

Workplace

Ballerup

Important dates

Published:
1 June 2026
Application deadline:
24 June 2026

The company offers

Employment type:
Student job
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Part-time (15 hours)