Contract Manager


Vil du arbejde med drift af OT-kontrakter i en større offentlig myndighed? Så er du måske vores nye Contract Manager.

Som Contract Manager bliver du en nøgleperson i at sikre, at vores kontrakter håndteres professionelt og effektivt, samtidig med at OT-driften fungerer optimalt. Du vil arbejde tæt sammen med både tekniske specialister og ledelsen for at sikre, at vores systemer understøtter stabil drift, leverandørstyring og økonomisk gennemsigtighed. Samtidig får du mulighed for personlig udvikling gennem spændende og udfordrende opgaver, samt gode karrieremuligheder i en organisation med stor betydning for Danmark.

Kontraktstyring og sikring af stabil drift

Som Contract Manager bliver du en del af et fagligt dygtigt og samarbejdsorienteret team. Sammen med teamet bliver dit fokus, at sikre vores kontrakter er opdaterede, følges og overholdes. Vi skal levere sikker og stabil drift, ligesom vi hele tiden arbejder for at forbedre driften. Dette sker gennem kontinuerlig, og struktureret opfølgning på vores kontrakter, suppleret med et godt samarbejde med vores leverandører.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Yde faglig sparring med dine kollegaer med fokus på at nå satte mål og opgaver
  • Deltage i transition-in/ud af kontrakter, udarbejde kontrakttillæg, håndtering af tvister mv.
  • Være med til at udvikle klare og sammenhængende kontraktkrav
  • Bistå i udbudsarbejde ved mindre og større konkurrenceudsættelser og indkøb gennem rammeaftaler
  • Være engageret omkring økonomien i og omkring dine kontraktområder
  • Afholdelse af møder, både internt og med eksterne interessenter

Det kan du forvente

Du bliver en del af sektionen OT Drift, som er en del af Divisionen IT & Digital Transformation i Banedanmark. Sektionen er ansvarlig for drift og vedligehold af tekniske applikationer, datacentre, og netværk, samt øvrig infrastruktur, og er dermed en central understøttende del af trafikstyring og trafikplanlægning gennem både nuværende og fremtidige signalteknologi.

Din nye arbejdsplads er Banedanmarks hovedkontor tæt på Dybbølsbro Station og Fisketorvet.

Du kan du se frem til gode ansættelsesvilkår i offentligt regi, herunder fleksible arbejdsforhold og fokus på work-life balance. Vi har betalt frokostpause, gode muligheder for hjemmearbejde og in-house faciliteter såsom fitness og café.

Styring af kontrakter og leverandører

Vi leder efter dig, som forstår, at man som nærværende kollega viser vejen til de bedste resultater individuelt og som en del af et team. Du har lyst til at være en del af et team med god holdånd, hvorfor personlige egenskaber er lige så vigtige som faglige færdigheder.

Du er måske nyuddannet cand.merc.jur, cand.jur eller ingeniør eller har et par års erfaring med:

  • Formueret og udbudsret
  • Håndtering af kontraktuelle ændringsanmodninger
  • Teknisk drift i en større organisation
  • Forståelse for understøttende forretningskritisk IT-infrastruktur
  • Forskellige udbudsformer og hvad der følger heraf, eller med brugen af SKI-aftaler
  • Evt. kendskab til ITIL

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start, men at du har en interesse i at lære. Du vil få muligheden for at udvikle dig i rollen, i takt med at du bliver mere fortrolig med opgaverne og projekternes kompleksitet. Vi sørger for, at du får den nødvendige støtte og oplæring, så du bliver godt rustet til at håndtere dine opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt teamleder Peter Blok Silberbauer på telefon 20122940. Send os gerne dit CV og ansøgning hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningsfrist: 24-06-2026


Kom på banen!

Lige nu bygger vi en helt ny jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige eltog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Samtidig styrer vi togtrafikken og informerer om den på stationerne.

Hvor svært kan det være? Det er faktisk ret kompliceret. Derfor søger vi nye kolleger, der kan være med til at sætte Danmark på skinner.

Du bliver en del af et hold dygtige og specialiserede kolleger med vidt forskellige baggrunde og faglige profiler – fra spor til trafiktårn og kontor. Vi kommer fra over 40 forskellige lande, og vi er til stede i hele Danmark. Sammen arbejder vi dag og nat på at få den store modernisering af jernbanen til at lykkes– så de 180 millioner rejsende, der hvert år kører på skinnerne, kan komme grønt og hurtigt frem.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 3.000 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du være med?

Save job