Cy­ber­di­vi­sion­en søger to sek­tion­schefer til Sys­tem­af­delin­gen i Hvidovre


Kunne du tænke dig at være med til at lede udviklingen og forvaltningen af Forsvarets myndighedsspecifikke it-systemer?

Eller kan du se dig selv, stå i spidsen for hele den danske stats mobile, krypterede kommunikations platform og være ansvarlig for Forsvarets klassificerede standardarbejdspladser?

Så er en af de 2 stillinger måske noget for dig.

Begge stillinger kan besættes af kandidater med både militær- eller civil uddannelsesbaggrund.

Om os

I Cyberdivisionen består Systemafdelingen af seks sektioner, hvoraf Forsvarets Værnsfælles it- systemer er den ene og mobile krypterede it-systemer er den anden.

Vi er i hele Systemafdelingen ca. 80 dedikerede- og specialiserede kolleger, samt et antal konsulenter.

Medarbejderne i Systemafdelingen er både civile og militære, hvilket giver en god dynamik og sparring i opgaveløsningen.

I Systemafdelingen har vi ansvaret for at sikre en strømlinet og effektiv udvikling og forvaltning af koncernens it-systemer.

Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og vi er en af landets største it-organisationer. Vi har ansvaret for, at sikre kommunikation og it til Forsvarets ansatte, uanset om de er om bord på skibe i Nordatlanten, på mission i Baltikum eller arbejder på kaserner og kontorer i hele rigsfællesskabet. Vi er ansvarlige for indkøb, udvikling, drift og forvaltning af Forsvarets it-systemer og arbejder tæt sammen, med både interne og eksterne aktører for at sikre, at systemerne lever op til kravene til understøttelse af forretningens processer under hensyntagen til de højeste sikkerhedskrav.

Om stillingerne

1. stilling: Chef for Joint- og Myndighedsspecifikke it-systemer.
Som chef for Joint- og Myndighedsspecifikke it-systemer har du ansvaret for at lede og udvikle sektionen, samt varetage ansvaret og styringsrollen for den it-udviklings- og forvaltningsmæssige side af koncernens it- systemer. Du er chef for et antal it-ansvarlige, som over for forretningen, selv varetager dialogen omkring services som de enkelte systemer leverer og sikrer derigennem den nødvendige it-understøttelse af forretningen.

2. stilling: Chef for klassificerede standardarbejdspladser og krypteret mobil kommunikation.
Som chef for denne sektion, har du ansvaret for at lede og udvikle sektionen og varetage ansvaret for Forsvarets standardarbejdsplads på alle klassifikationsniveauer, samt ansvaret for statens krypterede mobile platform. Du er chef for et antal it-ansvarlige, som over for forretningen, selv varetager dialogen omkring services systemet leverer og derigennem sikre den nødvendige it-understøttelse af forretningen.

Fælles for begge stillinger er, at du som sektionschef og kapacitetscentermanager bliver:

  • Ansvarlig for it-kapaciteten i sin helhed. Her er kapaciteten lig med systemerne/applikationerne.
  • Ansvarlig for budgettering og ressourceallokering til både drift, forvaltning og udvikling. Identificerer og allokerer nødvendige ressourcer til opgaver og projekter
  • Sikrer, at systemet overholder gældende sikkerhedsstandarder samt militære og lovgivningsmæssige krav.
  • Implementere sikkerhedsforanstaltninger og foretage risikovurderinger i relation til systemets drift og it-service funktioner
  • Overordnet ledelse af sektionens it-ansvarlige herunder budgettering og økonomistyring.
  • Sikre et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder forretningssiden, forsvarsministeriet og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab mv.
  • Tæt dialog med leverandører og styring af disses leverancer.
  • Prioritering og styring af sektionens opgaver i forhold til både styring-, sikkerheds-, drift- og udvikling.
  • Facilitere og sikre et konstruktivt tværfagligt samarbejde på tværs af afdelinger og sektioner.
  • Sikre medarbejdernes faglige og personlige udvikling gennem nærværende og målrettet ledelse.

Om dig – for begge stillinger

Vi søger en kandidat, der arbejder struktureret og som samtidig er god til at opbygge positive relationer gennem sine veludviklede samarbejdsevner.

For begge stillinger, kræves det, at du trives med en hverdag fyldt af udfordrende og komplekse problemstillinger.

Du skal kunne begå dig på højt niveau i Forsvaret og i staten. Som leder trives du med at gå forrest og sætte retning.

Du trives med en tæt kundedialog, indenfor kritiske systemer, hvor tonen til tider kan blive direkte og hvor det kræves, at du meget hurtigt skal få løst en indviklet udfordring.

Vi forventer at du har en relevant uddannelsesbaggrund f.eks. indenfor it og har ledelseserfaring.

Du er klar til at lede en voksende sektion af it-ansvarlige medarbejdere og prioriterer ledelse med moderne styringsprincipper, sammen med dine kompetente kollegaer og du har et strategisk og helhedsorienteret fokus med en god gennemslagskraft og kan træffe og eksekvere på beslutninger.

Du sætter tydelig retning og prioritere i henhold hertil, og du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner, hvor du tilpasser dine budskaber til din målgruppe.

Du kan tiltræde jobbet umiddelbart og har kendskab til både metodik og forståelse for styringsopgaver samt danner bro imellem strategi, ledelse og teknik.

Derudover ser vi gerne, at du har følgende kvalifikationer:

  • Erfaring med strategisk styring på højt ledelsesniveau, herunder erfaring med it-rådgivning.
  • Analytisk tilgang og erfaring med kompleks opgaveløsning og interessenthåndtering.
  • Erfaring med- eller kendskab til Forsvarets it-infrastruktur, akkreditering, GDPR og/eller it-beredskab.

Som person er du analytisk, velbevandret og systematisk i dit planlægnings- og analysearbejde. Vi forventer, at du arbejder struktureret med dine opgaver – både selvstændigt som leder for din sektion og som en del af vores ledelsesteam i afdelingen.

Du formår at følge opgaverne til dørs, selv når vi ikke altid kender næste uges udfordringer. Derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat og fleksibel, samtidig med at du evner at bevare overblikket i en dynamisk hverdag.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er i opslag med både civil- og militær ansættelse.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende afdelingschef, major Flemming Næsby Blach på mail: fmi-c-chtsm@mil.dk eller på telefon 2437 6988.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er som udgangspunkt til besættelse den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Skriv gerne hvilken af de 2 stillinger du er mest interesseret i, i din ansøgning.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Save job