Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

GCP Infrastrukturspecialist – Byg vores GCP-fundament fra bunden
Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre?
Hos LB Forsikring er vi i gang med en spændende cloud-rejse, og vi søger en erfaren GCP Infrastrukturspecialist, der kan være med til at etablere vores fundament i Google Cloud Platform og samtidig bidrage til driften af vores Microsoft-baserede løsninger.
Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.
Lyder de her opgaver som noget for dig?
Som GCP Infrastrukturspecialist bliver du en del af IT Teknologi & Infrastruktur, hvor vi moderniserer vores tekniske landskab. I IT Teknologi & Infrastruktur er vi 13 kollegaer, hvor vi er vi drivkraften bag moderniseringen af LB Forsikrings tekniske landskab. Vi arbejder med cloud, sikkerhed, identitet og infrastruktur og sikrer, at vores platforme er robuste, skalerbare og klar til fremtidens krav. Nu søger vi en GCP Infrastrukturspecialist, der vil være med til at forme vores Google Cloud Platform-rejse og sætte retningen for morgendagens cloud-løsninger.
Dine væsentligste opgaver i stillingen vil være:
- Designe og implementere GCP-ressourcehierarki og infrastruktur
- Automatisere processer med fx Terraform, PowerShell eller lignende
- Integrere GCP med Microsoft 365, Azure AD / Entra ID
- Bidrage til cloud governance, sikkerhed og compliance
- Samarbejde med applikationsteams om optimal anvendelse af cloud-ressourcer samt bidrage med din erfaring inden for etablering af monitorering og robusthed i løsningerne
- Overvåge og sikre driften
Vil du være en del af vores fællesskab?
Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet:
- 3-5 års erfaring med infrastruktur i enterprise-setup
- Praktisk erfaring med Google Cloud Platform
- Erfaring med Microsoft 365, Azure og Windows Server
- Kendskab til netværk, sikkerhed og automatisering
- Erfaring med Service Management (ServiceNow, TopDesk)
- Lyst til og erfaring med at arbejde tæt sammen med udviklingsteams i et agilt set up
Certificeringer i GCP (fx Professional Cloud Architect eller Associate Cloud Engineer) er en fordel – men ikke et krav.
Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB
”Det giver energi at kunne se formålet med det, vi laver. Det giver en substans i jobbet, når de applikationer, du arbejder på, bliver brugt af andre i den anden ende. Uanset, om det så er digital selvbetjening til medlemmerne, dokumenthåndtering til kollegerne eller noget helt tredje”.
”Det er rigtig meget LB at være der for andre. Fællesskabet er en del af vores fælles sjæl. Det fede ved det er, at det ikke kun gælder for os som medarbejdere. Medlemmerne støtter jo også op om hinanden ved at tilvælge dækninger”.
”De fleste vil sige, at vores arbejde handler mere om fakta end om sanser. Det er også rigtigt i den tekniske problemløsning. Det kræver til gengæld sans for både forretningen og for andre, når der skal vælges, hvad vi løser først, og hvor langt, vi går. Du skal kunne skabe forståelse for, at vi ikke løser hele problemet, fordi det bliver meget dyrere og tager længere tid at løse det sidste”.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Kontaktperson:
Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Carlos Martin Moreno i uge 31 på tlf. 40825110.
Hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet kan du kontakte HR Konsulent Sarah Sivebæk i uge 32 på tlf. 53607303.
Frist: 10/08/2026
Tiltrædelse: 01/10/2026
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
1. samtale afholdes: 13/08 og 14/08 2026
2. samtale afholdes: 21/08/2026
Arbejdssted: Vores hovedkontor ligger på Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Du kan arbejde hjemme op til to dage om ugen.
Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:
Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger
Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge
Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.