Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Platform Engineer til Internal Developer Platform (IDP)
Hos JP/Politikens Hus bygger vi den platform, som husets udviklere står på. Vi bygger det fundament, der gør det let for udviklerne at komme hurtigt fra idé til produktion for alle vores medier. Vi søger 2 platform engineers til vores IDP-team, som i dag består af 2 stærke platform engineers og en platform product manager.
Hvad er IDP?
IDP (Internal Developer Platform) er et selvstændigt team, der arbejder tæt sammen med vores Cloud Platform- og DevEx-team. Hvor DevEx ejer kodeoplevelsen frem til det færdige byg, og Cloud ejer den underliggende AWS-infrastruktur, ejer vi i IDP alt det, der får software ud at køre: deployment, drift og selvbetjening.
Konkret dækker vi:
- Deployment af services til Kubernetes via Helm charts, GitHub Actions og Argo CD.
- Drift og skalering af Kubernetes (AWS EKS) i et multi-tenant og multi-cluster-setup.
- Selvbetjening: Udviklere skal selv kunne oprette services, miljøer og ressourcer - såsom Redis, S3, DynamoDB, PostgreSQL Aurora V2 og secrets - uden at skulle vente på en ticket.
- Observability med Grafana, Prometheus og Loki.
- Artifact registry og repositories til færdige builds og pakker.
- Skabeloner og standarder, så nye services lander rigtigt i produktion fra dag ét.
- Support til vores kunder - vi er altid klar med hjælp.
- Løbende videreudvikling af platformen som et produkt.
Hvad du kommer til at lave
I IDP bygger vi den platform, som alle husets udviklingsteams bruger til at få deres software i produktion. Platformen bruges dagligt til at udvikle brugervendte løsninger for nogle af landets største medier samt interne platformteams, herunder vores AI-enhed og Abonnements-enhed. Udviklerne er vores kunder, og det er deres tilfredshed, vi måles på.
Hvad vi tror på
Et par ting, der siger noget om, hvordan vi arbejder:
- De fem mål fra CNCF er måden vi tænker platform på i IDP: reduce cognitive load, improve reliability and resiliency, accelerate product development, improve security, improve cost-efficiency.
- Vi driver platformen som et produkt. Udviklerne er vores kunder, og hvis de ikke frivilligt bruger det, vi bygger, er det os, der skal ændre os.
- Selvbetjening frem for tickets. Venter man på os for at komme videre, har vi bygget forkert.
- Nye services skal lande rigtigt i produktion fra dag ét. Standarder, sikkerhed og gode standardopsætninger er bagt ind i platformen, ikke noget man selv skal huske.
- Stabil drift er fundamentet. Andres hverdag står på vores platform, så den skal bare virke.
Hvem leder vi efter?
Du har erfaring med at bygge og drive infrastruktur, som andre udviklere er afhængige af. Derudover:
- Du har solid erfaring med Kubernetes og Helm, og du er tryg ved at drive noget, der skal virke hver dag.Du tænker i selvbetjening og automatisering, ikke i tickets og manuelle processer
- Du har arbejdet med CI/CD og infrastruktur som kode.
- Du kan lide at arbejde produktorienteret - og sørge for at vores kunder får den bedste support og en god oplevelse.
- Du er som person nysgerrig, åben og ansvarlig - og god til at kommunikere og samarbejde - så vi sammen kan finde de bedste løsninger.
- Du behøver ikke krydse alle punkter af. Det vigtigste er, at du får energi af at bygge noget, der gør andres arbejde bedre.
Hvad vi tilbyder
- Impact du kan mærke: gør du noget godt, mærker husets udviklingsteams det med det samme.
- Ægte ejerskab: vi driver platformen som et produkt, og du er med til at bestemme, hvad vi bygger, og hvorfor.
- Adgang til alle vores online medier og altid mulighed for at tage en fysisk avis med hjem.
- At arbejde i en dansk virksomhed ejet af to fonde, hvor hovedformålet er at skabe oplyste borgere og kæmpe for demokrati og pressefrihed
Kontor på Rådhuspladsen i København og mulighed for 2 hjemmearbejdsdage om ugen
Interesseret?
Send din ansøgning via "Ansøg". Har du spørgsmål til rollen eller teamet, er du velkommen til at kontakte Bo Korshøj Lykke på bo.k.lykke@jppol.dk.
Det gælder også, hvis du bare er nysgerrig.
Ansøgningsfrist 4. september 2026.
JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere
JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi syv lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.850 medarbejdere og havde i 2025 en omsætning på mere end 4,1 mia. kr.