Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Support Consultant for KMD Nexus
Hos KMD udvikler vi digitale løsninger, som bruges og skaber fremskridt for millioner af mennesker verden over. Disse løsninger danner digitalt grundlag for samfundets vigtigste aktører, fra politiske og juridiske myndigheder og offentlige instanser til finansielle institutioner og private virksomheder. Vores mission er at gøre deres digitale ydelser og adfærd pålidelig, tilgængelig og effektiv.
Vi tror på, at fremtiden er, hvad du selv gør den til. Derfor er en karriere hos KMD en karriere med formål og frihed. Her er du ikke alene direkte medvirkende til at forbedre livet og hverdagen for en masse mennesker. Du får også motivation, plads og værktøjer til at forme din egen professionelle færd og udvikling.
Vil du være en del af et energisk og dygtigt team, hvor vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen om at skabe gode kundeoplevelser? Så er jobbet som supportkonsulent måske noget for dig.
Vi søger en struktureret og nysgerrig supportkonsulent, der har lyst til at arbejde med 2. line support på KMD Nexus samt andre social- og sundhedsfaglige systemer.
Du har en baggrund inden for sundhed og/eller omsorg og kan bruge din faglige viden til at forstå kundernes hverdag og hjælpe dem videre på en enkel og professionel måde.
Om jobbet
Du bliver en del af et energisk og kompetent supportteam, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har fokus på at skabe den bedst mulige kundeoplevelse. Vi arbejder tæt sammen internt i teamet og på tværs af KMDs øvrige supportafdelinger for at finde de bedste løsninger til vores kunder.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Daglig telefonisk kontakt med vores kunder.
- Håndtering af indgående supportsager i ServiceNow.
- 1.line support til vores kunder – ofte i tæt samarbejde med andre supportafdelinger, produktejere og udviklingsteams.
- Oprettelse af fejlsager, bestillinger og generel support.
- Vurdering og prioritering af indkomne sager i samarbejde med vores udviklingsteams.
- Vejledning af kunder i brugen af systemet.
- Løbende information til kunder om drift, nye funktioner og andre relevante ændringer.
- Sikring af vidensdeling på tværs af teamet.
- Deltagelse i driftvagt som en del af en tilkaldeordning uden for normal åbningstid på hverdage (kl. 16.00–22.00).
I KMD lægger vi stor vægt på medarbejdertrivsel og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derfor tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet og medbestemmelse.
I teamet vil du opleve et stærkt kollegialt fællesskab præget af høj faglighed, humor og en uformel omgangstone. Vi hjælper hinanden i hverdagen og samarbejder tæt med KMDs øvrige supportafdelinger, produktejere på Nexus, konsulenter, udviklere og kundeansvarlige.
Om dig
Vi søger en kollega med erfaring fra sundheds- og omsorgsområdet, som har evnen til hurtigt at forstå kundernes behov. Du kan bruge din faglige erfaring til at rådgive og vejlede kunderne – også når sagerne kræver ekstra sparring og koordinering.
Det vil være en stor fordel, hvis du allerede har kendskab til KMD Nexus, eksempelvis som systemadministrator, superbruger eller fagperson i en kommune eller hos en leverandør inden for sundheds- og omsorgsområdet.
Derudover forventer vi, at du:
- Har interesse for IT og digitale systemer.
- Har en relevant baggrund inden for sundhed og omsorg, fx som sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller tilsvarende.
- Arbejder struktureret og selvstændigt.
- Er serviceminded, hjælpsom og løsningsorienteret.
- Trives med både selvstændigt arbejde og tæt teamsamarbejde.
- Følger opgaver til dørs og sikrer høj kvalitet i dit arbejde.
- Kommunikerer klart og professionelt på dansk og gerne også på engelsk.
Bliv en del af KMD Health & Social Support, og vær med til at understøtte vores slutbrugere og give dem de bedste forudsætninger for at løse deres borgerrettede opgaver.
Kontakt
Ansøg ved at uploade dit CV og din ansøgning via opslaget.
Vi modtager ansøgninger frem til 31. august 2026 og indkalder løbende relevante kandidater til samtale.
