Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

Android-udvikler TV 2 Nyheder-appen
Vil du udvikle Android-løsninger med høj kvalitet og stor synlighed for mere end én million brugere?
Vil du arbejde fokuseret med Android-udvikling, og sætter du pris på høj kvalitet, en moderne tech-stack og tæt samarbejde? Så har vi måske det rette job til dig hos TV 2.
Du bliver en central del af produktudviklingen på TV 2 Nyheder-appen og får mulighed for at bidrage til udviklingen af et produkt, som bruges af mere end én million danskere.
Teamet
Om du primært møder ind på Teglholmen eller Kvægtorvet, er ikke afgørende. Du skal dog være forberedt på, at der vil være arbejdsdage på begge lokationer, da det er vigtigt for os, at vi mødes og arbejder sammen. Vi ønsker at skabe et tæt samarbejde på tværs af bæltet, så vi kan levere nogle af Danmarks mest benyttede apps og sikre den kvalitet, brugerne forventer.
Samtidig er der fleksibilitet i hverdagen, og du har mulighed for at arbejde hjemmefra i løbet af ugen.
Du bliver en del af både et produktteam og vores kompetenceteam for app-udviklere. I produktteamet arbejder du tæt sammen med blandt andre UX, produkt og QA om at udvikle brugernære features. I kompetenceteamet arbejder app-udviklerne på tværs af produktteams med vores fælles værktøjer, arkitektur, designsystem, standarder og kvaliteten i vores apps.
Vi lægger stor vægt på det tætte samarbejde, både i kompetenceteamet og i det produktteam, hvor du har din daglige gang og dine opgaver. Det er vigtigt for os, at vi trives i det, vi laver, og derfor arbejder vi løbende med udvikleroplevelsen og den generelle arbejdsglæde.
Dine kommende kolleger er dygtige og engagerede mennesker, som både interesserer sig for deres fag og for at skabe gode løsninger sammen. GitHub Copilot indgår som et værktøj i det daglige udviklingsarbejde.
Rollen
Som Android-udvikler hos TV 2 bliver du en del af teamet bag TV 2 Nyheder-appen. Her arbejder vi med at gøre nyheder, liveopdateringer og breaking news let tilgængelige for danskerne på Android-telefoner og tablets.
Du bliver en del af et agilt team, hvor vi kombinerer teknisk nysgerrighed med høj kvalitet og et godt samarbejde. Her får du både ansvar og mulighed for at bidrage, samtidig med at der er tid til at skrive kode af høj kvalitet.
Vi tror på frihed under under ansvar. Du får stor indflydelse på de tekniske beslutninger og på den måde, teamet løser sine opgaver. Samtidig forventer vi, at du tager ansvar for dine leverancer og bidrager til at få teamets løsninger sikkert i mål.
Dine primære opgaver bliver at:
- være et engageret medlem af dit produktteam.
- bidrage til at omsætte en løs idé til en konkret feature i appen og udfordre eksisterende løsninger, når der er grund til det.
- skrive og vedligeholde kode i Kotlin og Jetpack Compose.
- deltage i tekniske designbeslutninger og arkitekturdiskussioner.
- bidrage til arkitekturdiskussioner og fælles tekniske beslutninger på tværs af TV 2s Android-apps.
- bidrage til løbende forbedringer af kodekvaliteten gennem refaktorering, code reviews og test.
- samarbejde tæt med UX-designere, produktfolk og QA om helhedsorienterede og brugervenlige løsninger.
- følge op på brugerfeedback og performancemålinger for at optimere funktionalitet og stabilitet.
- være med til at evaluere og implementere nye teknologier og værktøjer, der kan optimere vores Android-setup.
- bidrage til vores fælles biblioteker og designsystem.
Din profil
Vi forestiller os, at du har tre eller flere års erfaring med Android-udvikling og har været med til at udvikle, lancere og vedligeholde apps eller større features i produktion. Vi er dog mere optagede af din faglige tilgang, dit mindset og det, du har arbejdet med, end af det præcise antal år på dit CV.
Du interesserer dig for Android-platformen og følger med i nye muligheder og teknologier. Du har den faglige nysgerrighed til at udfordre det eksisterende setup på en konstruktiv måde, samtidig med at du lytter til og anerkender andres perspektiver.
Du tager ansvar for at få dine opgaver i mål og bidrager konstruktivt til teamets fælles fremdrift. Du trives i samarbejdet med andre og har lyst til at bringe dine evner i spil på tværs af fagligheder.
Vi forventer, at du har erfaring med:
- Kotlin
- Jetpack Compose
- Kotlin Coroutines og Flow
- Dependency injection med Hilt
- Netværkskommunikation med Retrofit
- Udvikling og vedligeholdelse af native Android-apps i produktion
- Håndtering af tekst, billeder eller videoindhold i en native Android-sammenhæng
- Teststrategier, herunder unit tests, UI tests og arbejde med testdækning
Vi forestiller os, at du også har erfaring med:
- CI/CD og automatisering, eksempelvis med GitHub Actions
- Modulære Android-codebases og fælles biblioteker
- Udvikling eller anvendelse af designsystemer
- App-specifikke backends som Backend for Frontend, middleware eller lignende løsninger
- Media3 og udvikling af streaming-, live- eller medieprodukter på Android
TV 2 som teknologiarbejdsplads
I TV 2s teknologiorganisation arbejder over 320 specialister hver dag med at udvikle hele den teknologiske værdikæde – fra avanceret medieteknologi og liveproduktion til digitale produkter som apps, streamingtjenester, dataløsninger og brugeroplevelser. Det er her, vi omsætter målet om personlig public service til konkrete løsninger, som møder danskernes behov på tværs af platforme.
Vi arbejder i tværfaglige teams – med bl.a. Software Engineers, UX‑designere, Enterprise Architects, konfigurationsspecialister og Data Scientists – og vi har fokus på kvalitet, tilgængelighed, performance og sikkerhed i alt, hvad vi bygger og driver. Du får kolleger i både Odense på Kvægtorvet og i København på Teglholmen samt en kultur, hvor læring, videndeling og ansvar går hånd i hånd med dynamikken i Danmarks største mediehus.
Søg stillingen
Du sender din ansøgning og dit CV via knappen "Ansøg" nedenfor. Ansøgningsfrist er 18. oktober, hvorefter vi inviterer til samtaler. Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.
Vi ser frem til at høre fra dig!