It-karriere

Re­ge­rin­gen med flere tiltag: Vil sikre kva­li­fi­ce­ret it-ar­bejds­kraft

Regeringen er klar med flere tiltag, der skal sikre, at danske virksomheder i fremtiden kan skaffe kvalificerede it-medarbejdere. Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S) anerkender, at det er kæmpe opgave, der stadig ikke er løst efter mange års forsøg.

Flere penge til universiteterne og langt flere kvinder på it-uddannelserne.

Det er opskriften til at stoppe den stigende mangel på it-medarbejdere, som danske virksomheder kæmper mod, mener uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Hun anerkender, at Danmark står over for et massivt problem med mangel på arbejdskraft inden for it, og at hun sammen med regeringen sidder med en stor opgave.

“Det er en vigtig opgave, og desværre er det heller ikke nyt, at vi mangler it-kompetencer. Heldigvis kan vi se, at over de seneste 10 år er uddannelserne med stor efterspørgsel vokset med 84 procent, så vi er på vej i den rigtige retning, men der er stadig mere at gøre,”siger ministeren til Computerworld.

Ved det seneste optag i sommeren 2019 steg optaget på alle it-uddannelser med beskedne tre procent, svarende til 153 nye studerende.

Siden 2013 er antallet af studerende, der er blevet optaget på en it-uddannelse dog steget fra 5.956 til i 2019 at være 6.254 på tværs af uddannelsesinstitutioner.

ITU afviser kvalificerede ansøgere

Det er nemlig ikke interessen for it blandt de unge, der er problemet. I sommer måtte IT-Universitetet afvise fire ud af ti kvalificerede ansøgere, fordi man ikke havde flere studiepladser.

Dermed søgte 261 studerende forgæves om at blive optaget på universitetet som deres førsteprioritet i sommeren 2019, fordi ITU ikke havde flere ledige pladser.

“Det er ikke optimalt. Det havde været rigtig godt, hvis flere af dem kunne være begyndt på en uddannelse, som vi har rigtig meget brug for,”Ane Halsboe-Jørgensen.

For at komme problemet til livs valgte regeringen kort før jul at sætte 102 millioner kroner af til at udvide antallet af studiepladser på uddannelser med stor efterspørgsel. Herunder it-uddannelserne.

De mange millioner er fordelt ud på de såkaldte STEM-uddannelser. Det vil sige uddannelser inden for Science, Technology, Engineering og Mathematics. It-uddannelserne får derfor kun en del af pengene.

“Det er noget af det, jeg håber, vi kan komme tættere på med de 102 millioner, der nu er sendt ud, til netop de uddannelser, hvor vi ved, der er efterspørgsel efter arbejdskraften, og hvor man i dag afviser ansøgere, som man for eksempel gør på ITU,”siger uddannelsesministeren.

Udover de nye millioner til uddannelsesinstitutionerne har regeringen også afskaffet de såkaldte to-procents-besparelser, som den forrige regering havde vedtaget. Ifølge planen skulle universiteterne samlet spare fire milliarder kroner frem mod 2022.

”På den måde sikrer vi, at uddannelserne ikke bliver udhulet yderligere, som vi har set de seneste fire år,”siger Ane Halsboe-Jørgensen om den tidligere regerings politik.

Studerende skal fordele sig i hele landet

Lige nu og her, ser ministeren dog også andre muligheder for, at der kan blive uddannet flere it-studerende. For selvom IT Universitetet i København må afvise studerende, så er der stadig ledige pladser andre steder i landet.

“Der er ligesom to veje ud over flere penge til uddannelserne. Den ene er at gøre de unge mennesker opmærksomme på, at der faktisk er ledige pladser rundt omkring i landet, hvis man er frisk på at bevæge sig en lille smule. Så er der nemlig mulighed for at få uddannelsen andre steder end lige på ITU,” forklarer Ane Halsboe-Jørgensen over for Computerworld.

Men selv hvis alle de studerende, der i dag bliver afvist på landets it-uddannelser, skulle få et ja i fremtiden, så kan danske virksomheder stadig risikere at mangle arbejdskraft.

Tal fra interesseorganisationen DI viser nemlig, at knap 40 procent af landets største virksomheder oplever udfordreringer med at ansætte medarbejdere inden for it. Og det er dobbelt så mange som for fire år siden.

Ministeren peger derfor på den anden vej, som efterhånden er en gammel traver blandt organisationer, der beskæftiger sig med it-politik: Der skal flere kvinder ind på uddannelserne.

“Jeg tror vi vil få en meget stor gevinst ud af at få en større kønsbalance på vores it-uddannelser, så vi får kvinderne med. Det har jeg et stort fokus på, og en god drøftelse med universiteterne om,” siger hun.

Men hvordan skal det konkret ske?

“Jeg synes egentlig, at der er ting i gang. Både med teknologipagten og det øgede optag vi har set over de sidste ti år. Og samtidig de her nye penge, som er ved at blive fordelt rundt til universiteterne, så de forhåbentligt fra næste år kan øge deres optag, det ser jeg stort frem til at følge,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Universiteterne har et stort ansvar

Selvom ministeren anerkender, at der er brug for at gribe til mange politiske værktøjer, ikke mindst flere penge, så mener hun samtidig, at uddannelsesinstitutionerne selv har et ansvar for, at der bliver uddannet de rigtige it-studerende.

“Universiteterne har en stor grad af selvbestemmelse, og er ikke særligt dikteret fra politiske side. Derfor ligger der også et stort ansvar i forhold til de penge der er sendt ud til dem nu,” siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer:

“Pengene er givet ned en ret fri mulighed for at vurdere, hvor de bedst kan bruges. Er det forskningskapaciteten der skal udbygges for på den måde at kunne optage flere eller er det en særlig indsats for at få flere kvinder til at søge. Der kan være forskellige behov og det har de selv ansvaret for at forvalte bedst muligt.”

Derfor understreger Ane Halsboe-Jørgensen også, at hun kommer til at følge udviklingen tæt for at sikre, at de 102 millioner bliver brugt på en fornuftig måde.

Det er nemlig heller ikke ligegyldigt, hvilke it-studerende, der bliver optaget på de danske universiteter. Særligt de mere tunge udviklere er nemlig særligt dem, som virksomhederne efterspørger.

“Jeg synes der ligger et stort ansvar på universiteterne, men lige præcis i forhold til at få uddannelsespladserne drejet hen imod, hvor der er mest brug for dem, så har vi også taget et stort ansvar politisk,” siger ministeren der peger på, at man politisk har valgt at dimensionere flere uddannelserne ud fra hvor stor ledigheden er.

Lever universiteterne op til det ansvar?

“Jeg oplever en stor bevidsthed om rollen i vores samfund fra universiteternes side, men man kan altid blive bedre, og det tror jeg vi løbende skal øve os på i fællesskab,” forklarer uddannelsesministeren.

Drømmer du også om en karriere indenfor it?

Hos it-jobbank har vi jobs til alle typer it-profiler, og du finder altid over 250 spændende jobs.