Spørger man Jeppe Engell, faglig sekretær i Samdata/HK, kan det i nogle tilfælde godt lade sig gøre at overbevise arbejdsgiverne om at hyre én, selvom ens kompetencepalet ikke lever op til alle krav.
"Har du tidligere vist, at du kan tage en certificering eller forstå en bestemt type program, så er det nærliggende, at du ret 'nemt' vil kunne sætte dig ind i nogle af de andre systemer. Den tilgang er en del nødt til at få job på lige nu," siger han.
Det handler altså om at få overbevist arbejdsgiveren om, at man er lærenem og kan konvertere sin erfaring med f.eks. ét økonomisystem til et andet.
Størst chance i det offentlige
Ifølge Thomas Guldberg, medejer af it-, konsulent- og uddannelsesvirksomheden Segment, er der størst mulighed for at blive ansat i det offentlige, hvis man søger it-stillinger, hvor man lige mangler det sidste løft.
"I den situation vil det være en god ide at søge sådan noget som Koncern-it, som både findes inden for forsvaret, regionerne og de helt store kommuner. Der er de måske villige til at tage folk ind, som ikke har så stor startviden for så at udvikle dem og give dem viden, selvom det måske tager 2-3 år, før medarbejderne er der, hvor de i virkeligheden skal være. Den villighed er klart større i det offentlige end i det private lige nu," vurderer han.
Thomas Guldberg mener, at det godt kan lade sig gøre at få job, hvis man viser det rette drive. Særligt i det private vejer ambitionsniveau og gåpåmod rigtig tungt, og den tilgang gælder også i hans egen virksomhed.
"Vi har haft masser af medarbejdere, som vi selv har givet de kvalifikationer, som de manglede. Udelukkende fordi vi tænkte, at de har det, der skal til, og at de kan blive rigtig dygtige."
Svært at rekruttere
It-branchen døjer i øjeblikket med flaskehalsproblemer inden for visse grene af industrien. For eksempel har det igennem længere tid lydt fra arbejdsgivernes brancheorganisationer, at udbuddet af højtuddannede specialister ikke matcher efterspørgslen.
En undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggjorde i begyndelsen af januar, viste, at danske virksomheder i efteråret 2012 havde 315 forgæves rekrutteringer af programmører og systemudviklere til trods for over 1000 ledige. Det lader altså til at være et spørgsmål om meget specifikke kompetencer, der efterspørges. En anden faktor kan være geografien i forhold til de ledige stillinger. Men selvom der altid vil være stillinger som kvalifikations- og geografimæssigt er uden for rækkevidde, er opkvalificering i form af eksempelvis certificeringer en oplagt mulighed for at gøre sig mere attraktiv.
Opkvalificering af evner
Kim Jørgensen er vejleder i PROSAs a-kasse og ser ofte jobsøgende opgradere sig med ny viden i form af eksempelvis certificeringer.
"Når man er ledig, er der 6 ugers selvvalgt kursus. Her tager nogle måske lidt undervisning på ingeniørhøjskolen i eksempelvis mobilapplikationsudvikling, der giver nogle ECTS-point, som de senere kan bygge videre på, hvis de kommer i arbejde. Det er meget ofte, at der måske lige skal en lille detalje til i form af en certificering eller lignende, for at man kan få et job," siger han.
Netop applikationsudvikling er efterspurgt trend i øjeblikket. Derudover nævner både Jeppe Engell fra Samdata/HK og Kim Jørgensen kompetencer inden for Microsoft Sharepoint som et efterspurgte område.
Glemte styrker?
En af de ting, som Kim Jørgensen råder jobsøgende medlemmer til at gøre, er at skrive et brutto-CV med samtlige deres kompetencer. Det kan nogle gange hjælpe én til at genopdage glemte kvalifikationer fra tidligere i karrieren.
"Kompetencer er ikke kun det, man har fået via uddannelse, men egentlige kompetencer man har erhvervet sig gennem livet. Og mange har jo lavet noget andet, end lige det fag, de er uddannet til. Det kan være, at der ligger noget viden der, som kan kobles sammen med den spidskompetence, man har opnået, eventuelt gennem sin uddannelse," forklarer han.
Det gælder altså om at få oplistet alt, også ting som man bare er god til. Få skrevet det hele ned, og så opdager du måske, at du har flere kompetencer end du lige umiddelbart er bevidst om. Kan du komme med konkrete eksempler på, hvornår du har brugt de kompetencer, du ikke har papir på, kan det medvirke til at udvide dine jobmuligheder.
"Det vigtige er, at vi har nogle hylder med alle vores kompetencer, og så piller vi det ned, som vi skal bruge til at søge et bestemt job og putter det ind i vores CV. Det, vi ikke har brug for, skræller vi af," siger han. En fremgangsmåde der også kaldes kompetence-CV'et.
Få foden indenfor
Er du nyuddannet, kan manglen på erfaring være en hæmsko. Her vælger flere at bruge ledighedsperioden til at læse videre.
"Vi har en del datamatikere, som ser på, hvor mulighederne er på arbejdsmarkedet, og så går i gang med at tage en overbygning på halvandet år. De får så en bachelor i måske softwareudvikling," fortæller Kim Jørgensen.
Man kan også være nødt til at gå en smule på kompromis og undersøge hvordan ens kompetencer og ønsker kan matche andre typer stillinger. Kim Jørgensen ser for eksempel nyuddannede kandidater fra 'blødere' it-uddannelser som eksempelvis digital kommunikation, der vælger at søge stillinger inden for salg og marketing.
"Noget af det, jeg anbefaler, er, at man prøver at komme ind i et firma, hvor man gerne vil være, via et andet job end det, man umiddelbart gik efter. Så kan man derfra bevæge sig hen imod målet," siger Kim Jørgensen.
