Vi har bedt it-professionelle vurdere deres hverdag og trivsel på arbejdspladsen, og der tegner sig et klart mønster. Fleksibiliteten fungerer for de fleste, mens arbejdsbyrde, videndeling og lederopfølgning ved mistrivsel skaber udfordringer.
Størstedelen oplever, at de har den nødvendige fleksibilitet til at få arbejdet og privatlivet til at hænge sammen, og kollegastøtten i landets it-afdelinger beskrives som stærk. Det giver et solidt fundament i hverdagen, selv når tempoet er højt. Specielt fleksibiliteten hænger sammen med en ændret måde at arbejde på, hvor hjemmearbejde har gjort sit helt store indtog.
| Trivslen på it-arbejdspladserne | Enig | Neutral | Uenig |
|---|---|---|---|
| Der er fleksibilitet i jobbet | 67% | 20% | 13% |
| Vi støtter hinanden i teamet | 63% | 22% | 15% |
| God balance mellem arbejde og privatliv | 55% | 26% | 19% |
| Arbejdsbyrden er realistisk | 48% | 28% | 24% |
| Praksis fremmer videndeling/samarbejde | 40% | 32% | 28% |
| Min leder handler, hvis min trivsel er udfordret | 39% | 27% | 34% |
Arbejdspres og lederopfølgning udfordrer trivslen
Samtidig er der en betydelig gruppe, hvor balancen tipper. Omtrent halvdelen vurderer, at arbejdsbyrden er realistisk, mens en mærkbar del er uenige, og en stor midtergruppe forholder sig neutralt. Det peger på store forskelle mellem teams og opgaver og på et tydeligt behov for skarpere prioritering og bedre kapacitetsstyring.
Det svageste punkt er lederopfølgning, når trivsel er udfordret. Godt nok er flest enige i, at lederen gør det godt, men at hele 34% er uenige taler sit tydelige sprog: der er ikke opbakning fra lederen, og det kan føre til både mistrivsel og i sidste ende jobskifte.
Den korte opsummering er, at fleksibilitet og kollegaskab er styrker, der skal fastholdes. Skal trivslen derimod løftes bredt, er de største faktorer en mere realistisk arbejdsbyrde, mere systematisk videndeling og en mere konsekvent, synlig opfølgning fra lederne ved tegn på mistrivsel.
Få alle indsigterne
Vil du læse hele vores rapport om arbejdsliv og karriereudvikling? Du kan downloade den gratis lige her.
Download rapporten




