JobannonceringYoung Professionals

Rekord i antallet af ansøgere til it-ud­dan­nel­ser skaber jubel i er­hvervs­li­vet

Hos brancheorganisationerne Dansk Erhverv og IT-Branchen vækker det stor glæde, at der ifølge organisationerne i år er et rekordhøjt antal ansøgere til it-uddannelserne.

Det vækker glæde hos brancheorganisationerne Dansk Erhverv og IT-Branchen, at der i år har været en markant stigning i antallet af ansøgere til it-uddannelserne.

Ifølge de to organisationer er der tale om et rekord stort antal ansøgere.

”Hele samfundet er i gang med en enorm teknologisk forandring, og der bliver i den grad brug for it-specialister til at gennemføre den digitale transformation af Danmark, som også er forudsætningen for den grønne omstilling. Der er derfor positivt, at så mange unge har it-fagene som deres drømmeuddannelse,” fortæller Betina Hagerup, direktør i Dansk Erhverv, i en mail til Computerworld.

Erhvervsliv tørster efter it-arbejdskraft

Hos IT-Branchen hæfter man sig ved, at der fortsat er en mangel på it-arbejdskraft.

Således vurderer brancheorganisation, at der allerede i dag mangler 2.600 it-folk, mens det tal i 2030 kan være steget 19.000.

”Hele arbejdsmarkedet skriger efter it-specialister. En tredjedel af de danske it-virksomheder har helt måtte opgive at besætte stillinger, fordi der simpelthen ikke er folk nok på arbejdsmarkedet. Det får ikke bare it-branchen til at lide, det betyder også, at Danmarks digitalisering sættes ned i fart,” lyder det fra Natasha Friis Saxberg, der er administrerende direktør i IT-Branchen i en mail til Computerworld.

Rift om softwareudviklere og it-sikkerhedsfolk

Det er især it-specialister med uddannelser inden for softwareudvikling, it-projektledelse og it-sikkerhed, som erhvervslivet efterspørger i øjeblikket, vurderer IT-Branchen.

Derfor glæder erhvervsorganisationerne sig også over, at det i juni blev indgået en bred politisk aftale i Folketinget om at etablere 5.000 nye studiepladser, hvor især de såkaldte STEM-fag bliver tilgodeset.

Netop STEM-fagene er ved årets kvote 1-søgning haft en stigning i ansøgertallet på 8 procent, og således er der samlet set 19.870, der i år har søgt ind på en STEM-uddannelse.

Natasha Friis Saxberg hæfter sig dog ved, at der alene sidste år var 1.400 ansøgere, der fik afslag på deres ønske om en it-uddannelse, fordi der ikke var investeret tilstrækkeligt i studiekapaciteten.

”Det har været som at invitere unge, motiverede og dygtige mennesker til en lukket fest, når man opfordre dem til at søge ind, men ikke sætter penge af til, at de rent faktisk kan få lov til at starte på deres drømmestudie. En helt forkert tilgang, når nu erhvervslivet netop efterspørger it-specialister,” forklarer Natasha Friis Saxberg i en mail til Computerworld.

Læs også