Nye storslåede digitale landvindinger bruser ind over samfundet, hvis potentiale skylles ned i den ene skåltale efter den anden. I midten af den udvikling er den agile og transformative it-branche.
Men når det gælder lønbalancen mellem mænd og kvinder i it-branchen, så er der intet transformativt over udviklingen.
Det blotlægger vores seneste lønundersøgelse udført i samarbejde med Computerworld.
Undersøgelsen viser, at kvinder i it over en bred kam bliver underbetalt, selvom de er bedre uddannet – og kvindernes forventninger til den kommende lønforhandling er lavere i forhold til mænd i it.
Faktisk er det femte år i streg, at Computerworld gennemfører undersøgelsen, og konklusionen har været den samme hvert år.
Derfor har Computerworld sat Alice Leth Sørensen, landechef for det pannordiske sikkerhedsselskab Truesec, i stævne for at forstå, hvordan det tunge løn-møllehjul påvirker hendes ledelsesstil, og hvilke konkrete episoder har formet hendes over 20-år lange karriere i den danske it-branche.
”Det går stadig ret langsomt, når det handler om ligeløn i it,” siger hun.
Hun har set resultatet af den nye undersøgelse, men der er for den administrerende direktør intet nyt over resultaterne.
”Problemstillingen har fulgt mig hele mit arbejdsliv – og jeg er altså 50 år,” siger hun.
Alice Leth Sørensen landede sit første job i digitaliseringens spæde fase. Med tiden er hun drevet længere og længere ind i it-branchen.
Hun har haft ledelsesansvar i over 12 år i den danske it-mastodont NNIT, hvorefter hun var medstifter samt direktør i virksomheden Venzo Cyber Security, som sidste år blev opkøbt af det nordiske selskab Truesec – nu med 34 ansatte i Danmark.
Flammerne fra neden
Den seneste lønstatistik viser, at 41 procent af kvinderne i den danske it-branche ingen lønstigning eller forhandling havde sidste år.
Det står i kontrast til en andel på 30 procent af de adspurgte mandlige kollegaer.
Hvad angår stigningerne, fordeler flere af kategorierne sig nogenlunde ligeligt mellem kønnene, dog med en afstikker i gruppen med stigningerne på mellem fire og seks procent, som lidt over en femtedel af mændene fik - modsat 12 procent af kvinderne.
Underbevidst har Alice Leth Sørensen altid tænkt, at hun lønmæssigt lå under sine mandlige kollegaer, men alligevel chokerede det hende, da et møde tog en uventet drejning, og en kollega med samme ansvar fortalte, at han fik 12.000 kroner mere i lønposen om måneden.
Det er dog ikke første gang, hun oplever den form for diskrimination.
At blive tilbudt eller forhandle sig til en matchende løn med sine mandlige peers har fulgt Alice Leth Sørensen så længe, som hun kan huske.
”Men det var første gang, at jeg for alvor tænkte: Det her er simpelthen ikke retfærdigt. Jeg var ovenikøbet lidt ældre og mere erfaren end ham,” forklarer hun.
Da hun fortalte om oplevelsen – selvom den ligger flere år tilbage – til konferencen Women4Cyber i Madrid sidste år, var der mange af de cirka 300 deltagere, der kunne genkende historien.
Men frustrationen steg et niveau, da en chef for ti år siden påpegede, at hun skulle være taknemmelig for sin lønstigning.
”Jeg blev virkelig vred. Jeg skal ikke være taknemmelig for den løn, jeg får. Jeg kan værdsætte, at min ledelse kan se mig som en ordentlig leder. Men jeg skal aldrig nogensinde være taknemmelig, fordi jeg har helt sikkert bidraget og arbejdet hårdt for den,” siger hun, og understreger:
”Jeg tror simpelthen ikke, at han ville have sagt det, hvis jeg havde været en mand."
De pæne pigespejdere
Alice Leth Sørensen påpeger, at hun aldrig selv har været god til at forhandle løn, og ofte er hun gået fra dansen om den varme grød med oplevelsen af at have solgt sig selv for billigt.
”Jeg har ikke været supergod til at kræve i min karriere. Jeg har mere tænkt, at jeg får det, som min chef synes, jeg er værd. Det kan godt lyde lidt naivt, men det er den præmis, jeg selv i mange år har efterlevet,” siger hun.
Hun sammenligner sit tidligere jeg med en pigespejder. Lettere forfjamsket over at få tilbudt en ny rolle med mere ansvar.
Det har for hende krævet tid og faglig stolthed at forlange en højere løn og ikke blot føle sig beæret over tilbuddet om mere ansvar.
”Jeg har selv siddet overfor mænd, der er dårlige til at forhandle, men jeg ser en klar tendens til, at kvinder er mere tilbageholdende og lidt mere afventende,” siger hun.
For at afbøde den udfordring har Alice Leth Sørensen spurgt kvindelige medarbejdere, hvorfor de ikke sælger selv sig højere.
Men foruden selve lønforhandlingen har Truesec også indført et såkaldt lønbåndsyststem, som skal give en større transparens om, at lønnen ifølge hende er ens uagtet køn.
Det nederste trin som associate lønnes med 32-40.000 kroner, og det er der, nyuddannede starter.
“Så kan medarbejderne over frokost tale om deres løn, uden at det skaber en bitterhed. Selvfølgelig er der afgivelser indenfor det bånd, men det kan forklares med erfaring,” påpeger hun.
”Inden for trinene er der så mulighed for at forhandle sig til en højere løn, hvis man har en specifik uddannelse eller en bestemt kvalifikation, men selve rammeværket er et godt udgangspunkt for dialog, som gør det mindre sårbart at tale om lønnen.”
Hun påpeger dog, at det ikke er uddannelse, der er det vigtigste parameter hos sikkerhedsselskabet, fordi hands-on erfaring med at håndtere ransomware-angreb ikke er noget, som man kan lære på universitet.
Vil du fortælle, hvor meget du selv tjener?
”Nej, det vil jeg ikke, for i den virksomhed som jeg arbejder for, der taler vi ikke så meget om vores løn som sådan,” svarer hun.
Når vi har talt om, at åbenhed om løn er en forudsætning for at kvinder i cyber security kan få den samme løn, som sine mandlige kollegaer. Hvis en leder deler sin løn, så kan det motivere andre til at tale åbent om deres løn. Hvorfor vil du så ikke fortælle om din løn?
”Altså, lønningerne i cyber er generelt pustet relativt op, fordi man i så lang tid har været i en undtagelsestilstand af ressourcer, så derfor har man nærmest kunne gå direkte ud af universitet og kræve en løn på plus 40.000. Det er i min optik højt. Ledelsesopgaven består ikke i at fortælle om sin egen løn men om at opsætte trygge rammer og gennemsigtighed – ellers har vi fejlet som ledelse,” siger hun.
Truesec har endnu ikke offentliggjort regnskab siden opkøbet af Venzo Cyber Security, som Alice Leth Sørensen var direktør i.
I perioden november 2021 til december 2022 havde Truesec lønomkostninger for 18,3 millioner kroner fordelt på syv medarbejdere, som giver en gennemsnitsløn på 194.000 kroner.
I en efterfølgende kommentar påpeger Alice Leth Sørensen, at det ikke er retvisende for lønnen.
“Størstedelen af Truesecs kapacitet er i Sverige, så det registreres som lønninger i stedet for intern rokering. 90 procent af en dansk kundes SOC-service er fra Sverige,” forklarer hun
Vil du have mere viden?
Du kan hente alle vores rapporter om Danmarks it-professionelle ved at klikke nedenfor.
