Test Manager


Vil du være med til at kvalitetssikre fremtidens teknologiske landskab hos AURA? Brænder du for teamarbejde og at være med til at gøre en forskel? Så er du måske vores nye Test Manager til vores dygtige udviklingsteam.

AURA er i gang med en større digital transformation, hvor hovedparten af de primære forretningssystemer skal udskiftes. Målet er at anvende standard platforme primært baseret på Microsoft-teknologier, og i den forbindelse er der en spændende opgave i at etablere de nødvendige integrationsplatforme og sikre muligheden for videreudvikling.

For at sikre den rette forretningsværdi for AURA, skal vi i den forbindelse kvalitetssikre IT-landskabet, og derfor har vi brug for dig: Test Manager, som kan følge AURAs teknologiske udvikling.

Din rolle

Vi søger en Test Manager, som er passioneret omkring kvalitetssikring, og som gerne vil være en del af en digitaliseringsrejse. Du er både hands-on ift. udviklingsteamet og trives med at koordinere test gennemførsel sammen med forretningen. Testplaner og afvikling foregår i Azure DevOps.

Dine kvalifikationer

Du har arbejdet med test og/eller test management, og har kendskab til agile udviklingsforløb, risikobaseret test tilgang og testprocesser generelt. Du har også:

  • arbejdet med en eller flere anerkendte testmetoder
  • samarbejdet med projektledere, udviklere og forretningskonsulenter; dvs. at du har indgået i udviklingsprojekter og vedligehold
  • udarbejdet acceptkriterier i samarbejde med udviklerne og forretning
  • udarbejdet testplaner og testrapportering
  • gennemført test sammen med udviklere og forretningen
  • har kendskab til Cloud løsninger – herunder Azure og D365.

Det er en fordel, hvis du har kendskab inden for automatiseret kodetest, test coverage mv. Vi har fokus på testautomatisering.

Ovenstående skal ses som en ønskeliste, så hvis du ikke kan sætte flueben ved det hele, skal det ikke afholde dig fra at søge. Vi støtter vores medarbejderes faglige udvikling og tilbyder relevante kurser samt certificeringer.

Er vi et match?

Vi leder efter en imødekommende og positiv kollega, som har lyst til at præge teststrategien hos AURA i dialog med forretningsområderne og udviklerne. Du arbejder systematisk og har kendskab til agile metoder. Ligeledes er det vigtigt, at du trives med at arbejde i teams og byder ind ift. diverse opgaver.

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – evt. som udvikler, samt at du formentligt besidder en ISTQB-certificering.

Vi tilbyder

Du kommer til at arbejde i et andelsejet energiselskab, der er lokalt forankret i det østjyske. AURA har eksisteret i knap 10 år og har i dag 350 ansatte. Vi er dedikeret til at levere innovative, bæredygtige og fremtidssikrede energiløsninger.

Du vil indgå i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af en organisation i udvikling. Her bydes visioner og ideer velkommen, og der er en generel høj trivsel blandt medarbejderne. Der er gode muligheder for faglig udvikling, ligesom du får gode muligheder for selv at udvikle og påvirke jobbet. Du kan forvente et positivt arbejdsmiljø med lyst til samarbejde på tværs af alle teams.

AURA har en god pensionsordning, sundhedsforsikring og en meget velfungerende personaleforening, der arrangerer mange sociale arrangementer.

Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Det primære arbejdssted vil være i Viby J, men der vil være møder på AURAs andre lokationer i Odder og Galten.

AURA har fokus på at sikre det rigtige match – både fagligt og menneskeligt. Vi kalder løbende til samtale, så søg stillingen med motiveret CV på linket herunder.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Iulia Maria Jensen
IT-Teamchef
iumj@aura.dk
Tlf.: 2311 8382

Arbejdssted: Viby J.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Gem job