Business Developer inden for rå­d­giv­ning, bolig og kredit


Er du god til at visualisere processer og kan du hurtigt sætte dig ind i konkrete problemstillinger? Kan du løse dem gennem din forretningsmæssige viden indenfor rådgivning og kredit fra et pengeinstitut? – så læs endelig videre!

Nu har du mulighed for at for at blive en del af vores velfungerende Credit & Mortgage team under Advisory & Daily Banking AM. Og det er ikke bare noget vi skriver – så du får lige et par udsagn fra dine måske kommende kollegaer:

  • ”Vi arbejder med fremtidens system (rådgiverplatformen Advisor)”
  • ”Der er masser af muligheder for udvikling og læring”
  • ”Vi har et godt samarbejde med vores kunder som ligeledes er gode at sparre med”
  • ”Vi er et selvkørende team der arbejder tæt sammen”
  • ”En hverdag der byder på en stor grad af frihed”
  • ”Teamet har mange specialister og vi spænder bredt med forskelligartede opgaver”
  • ”Gode kollegaer og der er plads til grin og sjov, hvor vi kan tage fis på hinanden”

Vi byder også på fleksibilitet i arbejdet, work-life balance, og sørger desuden for en attraktiv lønpakke, firmatelefon, pensionsordning, sundhedsforsikring, mulighed for at oplade din elbil imens du arbejder, fitnesscenter i bygningen samt lækker kantine og en medarbejderklub, hvor vi arrangerer vinsmagninger og meget mere.

Support, koordination og gennemførelse af releases

I dagligdagen får du brug for dine kommunikative evner i dialogen med vores kunder (pengeinstitutter) i alt fra konkrete problemstillinger, til brugen af systemet og håndtering af ændringsønsker med henblik på kommerciel implementering. Med dine analytiske evner sikrer du dig en grundig forståelse af problemstillingen, som du hjælper kunden videre med eller bringer til vores udviklere med henblik på udbedring.

Du og teamet har desuden ansvaret for koordinering og gennemførelse af system releases der inkluderer koordinering med interessenter på tværs af hele SDC.

Vi vægter resultatet af arbejdet højere end måden det udføres på, så selvbestemmelse og indflydelse på arbejdets konkrete udførelse er noget du trives med.

Flair for IT med kendskab til lov/sektor indenfor rådgivning, kredit og bolig

Du har erfaring med eller indsigt i en rådgivers daglige arbejdsopgaver fra et dansk pengeinstitut gerne indenfor rådgivning, kredit og bolig. Måske er du rådgiver med flair og interesse for IT eller sidder i bankens IT-afdeling som forretningsudvikler.

Det vigtigste er, at din baggrund har udstyret dig med en skarp analytisk sans, en evne til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og sammen med vores kunder finder en løsning.

Har du kendskab til vores kunders primære værktøjer som rådgivningssystemet Advisor, Totalkredits Xportalen eller SDCs Fælles Kunde System (FKS) er det selvfølgelig en fordel men ikke et krav.

Vi leder efter dig der:

  • evner at prioritere opgaver ud fra en vurdering af eksterne forventninger og forretningsmæssigt behov
  • har interesse for eller kendskab til kravs indsamling, analyse, implementering og vedligeholdelse
  • kan strukturere opgaver, så de ikke tabes på gulvet i en, til tider, travl hverdag
  • dygtig til at kommunikere og forventningsafstemme – både overfor vores kunder og samarbejdspartnere
  • om muligt har kendskab til test og API-integrationer
  • taler og skriver flydende på både dansk og engelsk

Vil du være en del af teamet?

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om vores stilling som Business Developer, og SDC som arbejdsplads er du velkommen til at give Anita Renneke Rasmussen et ring på + 45 22 71 51 61 eller send en mail: arra@sdc.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig. En motiveret ansøgning er velkommen, men dit CV kan også stå alene. Vi skal nok få snakket om din motivation for jobbet, hvis du bliver kaldt til en samtale.

Gem job