Solutions Architect til In­ve­ste­rings­om­rå­det


SDC søger en Solution Architect til udvikling af fremtidens finansielle løsninger på Investeringsområdet.

Vil du have en rolle i en større modernisering og opdatering af vores centrale investeringssystemer?

Brænder du for at konvertere forretningskrav fra banker/kunder til brugbare løsninger?

Vil du være en del af et team, der er dedikeret til at levere stadig bedre investeringssystemer til vores pengeinstitutter og til deres kunder, og arbejde i tæt samarbejde med resten af teamet og med pengeinstitutterne?

Vi søger en Solution Architect, der skal planlægge og eksekvere de tekniske roadmaps indenfor gældende arkitekturprincipper og være med til at udvikle nye. Du får en afgørende rolle i en planlagt modernisering af systemlandskabet på området.

Du bliver en del af Investment and Capital Market (ICM) og en del af det samlede arkitekt-team på tværs af SDC. Du refererer direkte til Team Lead for Investment-teamet i området ICM, men med arkitekturfaglig reference til afdelingens Domain Architect. Du kommer til at være en del af afdelingens Arkitektforum med gensidig review og faglig sparring.

Løbende modernisering af investeringssystemerne er een af opgaverne, men også - i tæt samarbejde med kunder, projekter og udviklere - at omsætte kundernes krav til den rette forretningsmæssige løsningsarkitektur. Du skal have sans for både den forretningsmæssige side og den tekniske side af arkitekturudvikling. Det er en fordel hvis du tidligere har deltaget i udfasning af store host-systemer til fordel for nye standardsystemer kombineret med egenudvikling.

Du kommer til at indgå i projekter, hvor du tager ansvaret for den samlede løsning og skaber overblik fra start til slut.

Konkret leder vi efter dig, der kan:

  • Planlægge og eksekvere tekniske roadmaps indenfor den eksisterende systemarkitektur
  • Tænke ud af boksen og skabe nye arkitekturløsninger på gamle problemer
  • Definere og vedligeholde arkitekturprincipper
  • Udarbejde arkitektur- og designdokumenter
  • Samarbejde tæt med Business Developers, leverandører, udviklere og andre arkitekter
  • Dokumentere arkitektur på professionel vis
  • Kommunikere løsningsarkitektur på en måde så forretningen kan forstå det

Vi forestiller os, at du tidligere har udarbejdet løsningsarkitektur og gerne indenfor den finansielle sektor, hvis du har fungeret som teknisk projektleder eller koordinator vil det ligeledes være et plus. Og det vil være et stort plus, hvis du både har erfaring med mainframeverdenen og med decentraliserede platforme, men det er de decentrale platforme vi bevæger os henimod.

Du skal helst have erfaring med nogle af følgende arkitekturværktøjer og -metoder:

  • Komponentbaseret arkitektur og/eller mikroservicearkitektur
  • Datamodellering og dataplatforme
  • Integration mellem mainframe og decentraliserede systemer
  • Azure cloud
  • Arkitekturmodellering (f.eks. TOGAF, Archimate)
  • Kendskab til investering og/eller bankvirksomhed

Hvis du har hørt om eventdrevet arkitektur, evt. IDA integration, eller har kendskab til BIAN og/eller enterprisearkitektur vil det også være et plus.

Du har gerne praktisk erfaring med large-scale system-landskaber og trives med både at bevæge dig på ”helikopterniveau” og i rollen som rådgiver på konkrete projekter. Du skal formå at indgå gnidningsfrit i mange forskellige samarbejdsrelationer uanset størrelsen og kompleksiteten af den aktuelle opgave.

Som person er du analytisk, undersøgende og velovervejet, og du har evnen og lysten til klart at formidle komplekse løsninger til folk på alle niveauer – lige fra udviklere til kunder. Endelig formulerer du dig ubesværet på dansk/skandinavisk og engelsk i både skrift og tale.

Vil du med ombord?

Er du blevet nysgerrig efter at høre mere om stillingen og SDC, er du velkommen til at kontakte teamleder Gitte Marianne Henriksen på telefon +45 24889144 eller på mail GMH@sdc.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig. En motiveret ansøgning er velkommen, men dit CV kan også stå alene. Vi skal nok få snakket om din motivation for jobbet, hvis du bliver kaldt til en samtale.

Gem job