Data ma­na­ge­ment spe­ci­a­list


Vil du være en del af en effektiv og kvalitetsbevidst administration i investeringsforvaltningsselskabet Jyske Invest Fund Management A/S?

Selskabet har ansvaret for den daglige drift af afdelingerne i Jyske Invest investeringsforeningerne - en af Danmarks største investeringsforeningsgrupper.

For fortsat at stå solidt på banen søger vi en data management specialist.

Jobbet

Du bliver en vigtig spiller i forhold til vores drift og udvikling, hvor data er omdrejningspunkt for alle processerne. Vi har data i alle afskygninger - stamdata, benchmarkdata, bæredygtighedsdata, bare for at nævne nogle få.

I jobbet får du medansvar for at:

  • Forstå brugen af data og håndtere spørgsmål fra kollegerne i resten af værdikæden
  • Sikre korrekte data på værdipapirer og benchmarks i vores system og på eksterne platforme
  • Følge op på stamdata og sikre, at annoncerede ændringer bliver implementeret mv.
  • Forstå sammenhængen mellem data og opsætninger i vores system, så du kan være med til at forbedre processerne
  • Teste opgraderinger og udviklingstiltag
  • Sikre corporate actions som renter, udbytter, tegningsretter, split mv. bliver registreret og håndteret korrekt
  • Lave diverse indberetninger til samarbejdspartnere mv.

Du skal være med til at sikre, at opgaverne løses effektivt i et tæt samarbejde med kolleger og relevante interessenter i Jyske Bank-koncernen.

Desuden deltager du i den løbende udvikling og automatisering af administrative processer. Det er derfor vigtigt, at du løbende ønsker at udvikle dine evner og viden om finansielle instrumenter og håndteringen af data mv.

Udover den løbende drift kommer du til at deltage i andre opgaver i teamet – typen vil afhænge af dine kompetencer og interesser. Det kan være at undersøge potentielle datakilder/leverandører af data, udvikle nye opsætninger, håndtere beregning af diverse nøgletal og meget andet.

Din profil – vedholdende og øje for detaljen

Det er flere veje til at være det rigtige match til jobbet. Måske er du nyuddannet og har en relevant uddannelse, eller du har en relevant erhvervsmæssig erfaring.

Har du erfaring med værdipapirer fra en lignende stilling eller anden erfaring fra den finansielle sektor vil det være en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer, at du:

  • Bringer dine kompetencer i spil, så vi udnytter systemer og data optimalt
  • Sætter pris på den mundtlige dialog og at arbejde tæt sammen med andre i værdikæden
  • Løbende opsøger, udvikler og vedligeholder dine færdigheder
  • Er detaljeorienteret og vedholdende
  • Har fokus på at levere i høj kvalitet og udvikle dig sammen med resten af teamet
  • Kan kommunikere i et klart sprog
  • Forstår at bruge digitale værktøjer
  • Behersker engelsk i skrift og tale.

Afdelingen – høj kvalitet i administration af kapitalforvaltning

I den samlede administration bag Jyske Bank-koncernens kapitalforvaltningsaktiviteter er vi 25 medarbejdere, hvoraf størstedelen er ansat i investeringsforvaltningsselskabet Jyske Invest Fund Management A/S.

Vi er 12 medarbejdere i afdelingen Investment Controling, Accounting and Management Support. I afdelingen varetager vi en bred vifte af opgaver, som dækker alt fra data management, controlling, afstemninger, corporate actions, værdiansættelse, regnskaber og skatteopgørelser til opfølgning på aftaler, bestyrelses- og ledelsessupport.

Vi ønsker at lykkes i flok ved at arbejde tæt sammen i afdelingen og sikre struktur på den daglige drift. Vi har fokus på videndeling, forbedring af processer og høj kvalitet.

Vi sætter pris på en humoristisk og uformel tone med fokus på at hjælpe hinanden.

Ansøgning

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Du søger jobbet via nedenstående link. Vi vil gerne modtage dit CV med en kort motiveret tekst og relevante bilag.

Ansøgningsfristen er d. 4. april 2024.

HR Partner Anni Bech Kristoffersen vil tage sig af din ansøgning i samarbejde med Head of Investment Controlling, Accounting and Management Support Anita Klynge.

Mere information

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Anita Klynge
Senior Vice President, Head of Investment Controlling, Accounting and Management Support

klynge@jyskeinvest.dk
89 89 24 93
29 91 89 96

Gem job