Pro­ces­o­ri­en­te­ret Softwa­re­ud­vik­ler


Er du en skarp Java-udvikler, der er passioneret omkring kode? Så har du muligheden for at præge vores rejse frem mod øget automatisering af kundeprocesser.

Dit omdrejningspunkt vil være Java-udvikling på vores Openshift-platform med Camunda som procesmotor, men der vil også være mulighed for at arbejde med procesudvikling på vores RPA-platform, Kofax RPA samt arbejde med SAS.

Om jobbet

Vi tilbyder et job i et udviklingsteam, hvor du i samarbejde med teamets øvrige IT- og forretningsudviklere skal skabe og optimere centrale kundeprocesser. Vi har en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på trivsel, faglighed, åbenhed samt samarbejde og sparring på tværs af teamet. Der er stor grad af indflydelse på beslutningerne i de opgaver, vi arbejder med, og vi arbejder kontinuerligt med at optimere vores hverdag.

Vi arbejder agilt ud fra scrum principperne og med stor fokus på værdiskabelse. Vi kan samtidig tilbyde fleksible arbejdsforhold.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Full-stack udvikling af applikationer til understøttelse af, og interaktion med processerne (Java, Oracle, Angular, TypeScript, HTML, CSS)
  • Robotudviklere, som bl.a. arbejder med Kofax RPA og SAS
  • Udvikling af gnidningsfrie kundeprocesser med en høj grad af automatisering og brugerunderstøttelse for vores rådgivere og kunder
  • Udvikling af løsninger i Java til procesautomatisering baseret på Camunda-platformen.

Afdelingen

AML/KYC-udvikling er et team af ambitiøse og engagerede kollegaer med forskellige baggrunde og kompetencer. Teamet indgår i området Kernebank, der er en del af Jyske Banks udviklingsorganisation med ansvar for kernesystemer. Vi styrer og prioriterer vores opgaver og indsatser ud fra agile principper med fokus på løbende forbedringer og hyppige leverancer. Kernebank har base i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg - Se dine kommende kollegaer her.

Din Profil

Du har en relevant uddannelse inden for softwareudvikling og har som udgangspunkt erfaring med Java-udvikling. CI/CD, software design, test-driven development er kendte discipliner for dig. Har du erfaring med Camunda eller BPM fra tidligere, er det en fordel, men ikke et krav.

Din personlige profil er kendetegnet ved, at du:

  • Ud over at kode, har lyst til at engagere dig i forretningen og forretningsprocesserne
  • Er ambitiøs og drives af at levere værdi
  • Er udpræget holdspiller og arbejder godt både, når du har ansvaret for dine egne opgaver, og når du arbejder tæt sammen med andre om et fælles mål
  • Arbejder struktureret, omhyggeligt og med høj kvalitet
  • Er hjælpsom og kan lide en uformel stemning.

Ansøgning

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Rekrutteringspartner Jens Trøst Poulsen vil tage imod din ansøgning. Vi vurderer og behandler de indkomne ansøgninger løbende.

Ansøgningsfristen er d. 7 april 2024.

Mere information

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Henrik Svanberg
Product Owner og Chapter Lead, AML/KYC-udvikling
hesv@jyskebank.dk
89 89 64 55
29 21 46 74

Line Bang Karlsen
Tribe Lead
libak@jyskebank.dk
89 89 21 94
40 92 48 04

Gem job