Teamlead for e-mobilitet hos OK


Til vores kunde OK i Aarhus søger vi en dygtig Teamlead til deres afdeling for e-mobilitet. Som Teamlead hos OK kommer du til at sidde i en spændende og udfordrende stilling i en vækstvirksomhed, hvor du kan få stor indflydelse. Her er et udviklende IT-miljø, hvor der sker en masse i takt med deres grønne omstilling.

OK er et af Danmarks største energiselskaber. De har i mere end hundrede år leveret energi til tusindvis af forbrugere og virksomheder i hele Danmark, og det gør de fortsat. Danmark står midt i en historisk grøn omstilling, og hos OK er de i fuld gang med at omstille deres forretning, så de også i fremtiden kan være en seriøs nøglespiller på energimarkedet.

OK har i de seneste år været i en spændende udvikling, hvor både antallet af medarbejdere og omsætningen er vokset betydeligt. Fokus på digitalisering har været i top, og væksten på dette område fortsætter. Pt. er de mere end 130 dedikerede IT-medarbejdere, der via softwareudvikling støtter op omkring den grønne omstilling og digitalisering hos OK.

Om stillingen

Det er en nyoprettet stilling, hvor du vil blive Teamleder for to ud af fire teams i e-mobilitet, nemlig team Privat og team Erhverv på i alt 17 medarbejdere. Alt i alt er der ca. 40 medarbejdere i e-mobilitet-udviklingsafdelingen.

I disse teams designer og udvikler de systemer, der skal udgøre de vitale løsninger til e-mobilitet. Dermed skaber de fundamentet for kundeløsninger, som skal tegne fremtidens OK inden for den grønne omstilling i Danmark.

  • I Privatteamet står de for ca. 20.000 abonnementer til private borgere, køb og salg af ladestandere, flytninger, oprettelser og håndtering af lagerstyring
  • I Erhverv står de for ca. 3000 ladestandere i det offentlige rum. De sætter ladestandere op hos samarbejdspartnere, de står for ”brikløsninger” til f.eks. hjemmeplejens ladere, for strøm og afregning, differentieret priser på ladning og meget andet

De to teams kører agilt, Scrum er en integreret del af deres måde at arbejde på, og de har både en Product Owner samt en arkitekt tilknyttet teamet. Det er meget selvkørende teams med et højt fagligt niveau.

Din rolle

Som Teamleder er du en aktiv del af teamet. Dette vil sige, at du som sparringspartner for teamets Product Owner og forretningen er med til at lægge planer og tegne road maps. Du er med til at drive teamet i en professionel agil retning, styre leverancer og arbejde med sunde arbejdsprocesser. Derudover vil du stå for udviklingssamtaler, en-til-en-samtaler osv.

Et andet ben i jobbet er, at du vil være din leders tætteste sparringspartner, ligesom du vil deltage i et forum med de øvrige teamledere.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en baggrund som softwareudvikler og dermed har en forståelse for de generelle paradigmer i softwareudvikling. Om du er datamatiker, ingeniør eller datalog er ikke afgørende, så længe du har en del års praktisk erfaring med at udvikle software.

Derudover er det vigtigt, at du har en god forretningsforståelse og ved, hvad der skaber værdi, og så er det er en fordel at have erfaring fra en større organisation.

Det er et krav, at du har ledererfaring, men om det er 1 år eller 5 år er ikke afgørende. Ligeledes har du erfaring med at arbejde agilt. Derudover forventer vi, at du brænder for lederrollen, for at motivere og udvikle dit team, og at du har fokus på at udvikle sig selv i lederrollen.

Som person er du samarbejdssøgende og diplomatisk. Du kan godt lide at nørde i detaljerne, og samtidigt bevarer du det store overblik. Du er vant til at kommunikere med interessenter, er skarp til at sætte en retning og drive teamet professionelt.

Mere om OK og hvad de kan tilbyde dig

OK´s løsninger er udviklet i et C# miljø med PostgreSQL som database, og de arbejder i Kubernets på Google Cloud Platformen. OK arbejder kontinuerligt på at skabe de bedste miljøer og drive en moderne opdateret platform.

Atmosfæren er præget af et stort fagligt engagement, samarbejde og vidensdeling på tværs imellem de 10 udviklingsteams hos OK IT.

OK har gode lønforhold efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring til dig og din familie, morgenmad hver dag, sund og varierende frokost, 6 ugers ferie, og der er gratis parkering. Du vil også blive tilbudt forskellige former for kurser, og så har de mange sociale arrangementer, foredrag, træning m.m.

I OK vil du også opleve, at de har et rigtig godt on-boarding forløb.

OK ligger i Viby, Aarhus. De er ca. 1.200 medarbejdere og mere end 2.500 ansatte i OK Koncernen.


Interesseret?

Vi hos Bloom glæder os til at modtage din ansøgning og CV snarest.

Samtaler vil blive afholdt/indkaldt løbende, og ansættelse vil ske, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål eller ønsker du flere informationer vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior konsulent Anne Sofie Kvisgaard på tlf. +45 27207336 eller mail ask@bloom.dk.

Gem job