Data Analyst til Asset Man­age­ment i TV 2 Teknologi


Vil du arbejde med datadrevet Asset Management hos TV 2?

TV 2 søger en dataanalytiker, der kan styrke vores IT Asset Management kapabilitet. Du bliver en del af TV 2s teknologiorganisation og arbejder tæt sammen med Asset Management Lead og vores tværgående product teams. Din opgave er at sikre et solidt datagrundlag for beslutninger om IT-aktiver – med fokus på analyse, sammenstilling og kvalitet af data fra flere systemer.

Din rolle

I rollen vil dine opgaver være:

  • at sammenstille og analysere data fra bla. SCCM, Intune, Netbox, LeanIX og ServiceNow.
  • at udvikle og forbedre datamodeller og governance-strukturer.
  • at identificere datamangler og foreslå konkrete løsninger, der sikrer korrekt prioritering.
  • at udarbejde rapporter og dashboards til Asset Management Board og øvrige stakeholders.
  • at understøtte integration af Cyber Security Asset Management (CSAM)-data i governance-modellen.

I rollen arbejder du tæt sammen med Asset Management Lead om implementeringsplan og roadmap. Derudover er du i tæt samarbejde med sikkerheds- og observability teams for at sikre opfyldelse af relevante use-cases.

Din profil

Vi forestiller os, at du kommer med erfaring med dataanalyse, rapportering og datavisualisering. Du arbejder struktureret, har forståelse for IT-systemer og governance, og kan omsætte data til operationelle indsigter. Du har erfaring med værktøjer som Power BI, Excel eller lignende, og kan kommunikere klart – både skriftligt og mundtligt.

I rollen får du en central rolle i et strategisk initiativ med stor synlighed i organisationen. Du vil arbejde med at forbedre datagrundlaget for Asset Management og samarbejde med erfarne kolleger i et miljø, hvor faglighed og samarbejde er i fokus. Vi tilbyder attraktive løn- og pensionsvilkår, fleksible arbejdstider og et godt socialt fællesskab. Din primære arbejdsplads er i Odense, med mulighed for enkelte arbejdsdage i København.

TV 2 som teknologiarbejdsplads

I TV 2s teknologiorganisation arbejder over 320 specialister hver dag med at udvikle hele den teknologiske værdikæde – fra avanceret medieteknologi og liveproduktion til digitale produkter som apps, streamingtjenester, dataløsninger og brugeroplevelser. Det er her, vi omsætter målet om personlig public service til konkrete løsninger, som møder danskernes behov på tværs af platforme.

Vi arbejder i tværfaglige teams – med bl.a. Software Engineers, UX‑designere, Agile Coaches, Enterprise Architects, konfigurationsspecialister og Data Scientists – og vi har fokus på kvalitet, tilgængelighed, performance og sikkerhed i alt, hvad vi bygger og driver. Du får kolleger i både Odense på Kvægtorvet og i København på Teglholmen samt en kultur, hvor læring, videndeling og ansvar går hånd i hånd med dynamikken i Danmarks største mediehus.

Søg jobbet

Du søger jobbet via formularen herunder. Ansøgningsfrist er d. 9. januar 2026, hvorefter vi vil invitere til samtaler.

Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale. Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Martin Bræmer Nielsen
Director, TV 2 Technology
mern@tv2.dk
41655900

Save job