It-karriereLøn

Får du mere eller mindre i løn end gen­nem­snit­tet?

Som nyuddannet inden for it kan du have svært ved at vide, hvad du skal have i løn. For hvad får en cand.scient. i datalogi, diplomingeniører eller datamatikere i gennemsnit? Her er lønstatistikker et rigtig godt redskab, der forbereder dig til lønforhandlingen.

Fagforbundet for it-professionelle, PROSA, har undersøgt startlønningerne for privatansatte it-professionelle i januar 2016 med op til 2 års erhvervserfaring.

Top 3 for højeste startløn

Den gennemsnitlige startløn er højest for it-folk med en uddannelse som cand.scient. i datalogi med kr. 39.393. Dernæst kommer bachelorer inden for samme fag med en gennemsnitlig startløn på kr. 38.968. På tredjepladsen kommer diplomingeniører inden for it med en startløn på kr. 38.879 i gennemsnit.

Samlet for hele landet, fordelt på forskellige it-faglige uddannelser, ser det således ud:

It-faglighed Gns. startløn
Cand.scient. i datalogi 39.393
Bachelor i datalogi 38.968
Diplomingeniør inden for it 38.879
Alle kandidater 37.833
Civilingeniør inden for it 37.104
Anden kandidat mv. med it 36.852
Cand.it 36.842
Alle bachelorer 34.736
Anden bachelor mv. med it 33.259
Datamekaniker/datafagtekniker 33.232
Datamatiker 32.504
Alle KVU 31.813
It- og elektroteknologi/it-teknologi 26.954
It-supporter 24.837

PROSA har beregnet bruttolønnen som månedsløn inkl. faste tillæg, bonus og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Ferie udover 5 uger er indregnet i bruttolønnen. Bruttolønnen er desuden omregnet til en arbejdsuge på 37 timer ekskl. frokost.

Se de samlede statistikker fra PROSA her, inkl. et overblik over startlønningerne øst og vest for Storebælt.

Du kan også læse mere om, hvordan du forhandler løn – og hvorfor lønforhandling varer hele året.

Læs også