Undersøgelser

Højt ar­bejds­pres er stadig et problem i it-branchen

I en tid hvor arbejde og fritid smelter mere og mere sammen, er arbejdspresset en god indikation på, hvordan det står til blandt Danmarks it-professionelle.

Hvis vi skal starte med den gode nyhed, er arbejdspresset faktisk faldet i forhold til vores undersøgelse sidste år. Der svarede 50%, at arbejdspresset var højt, hvor det i år ”kun” er 46%. Det er bare ikke en særlig god nyhed, da det stadig er tæt på at være halvdelen af de it-professionelle. Det skal naturligvis med, at nogen sagtens kan trives med et højt arbejdspres, men langt de fleste vil nok helst slippe for det.

I midterkategorien har 42% svaret, at de finder arbejdspresset passende. Det er 2% over niveauet sidste år, og vi runder af med 12%, der svarer, at de har et lavt arbejdspres på deres job.

Arbejdspres

Hvordan vurderer it-professionelle arbejdspresset i deres job?

Meget højt
11%
Højt
35%
Passende
42%
Lavt
8%
Meget lavt
2%
Ved ikke
2%

Arbejdspresset er stadig for højt

Selvom arbejdspresset er let på retur, ligger niveauet fortsat for højt og udgør en reel risiko for trivsel og fastholdelse blandt jeres medarbejdere. Når næsten halvdelen oplever et højt arbejdspres, endda over flere år i vores målinger, er det op til virksomhederne at tilpasse arbejdsopgaver, og antal medarbejdere i it-afdelingen, så arbejdspresset kan finde et mere moderat leje.

Få alle indsigterne

Vil du læse hele vores rapport om arbejdsliv og karriereudvikling? Du kan downloade den gratis lige her.

Download rapporten

Læs også