Jobsøgning

Lukket for flere til­me­ldin­ger!

Gratis netværks og karrierebar for it-professionelle

Kom med når vi i samarbejde med Astralis Nexus holder den fedeste karriere og netværksbar i et sandt e-sports mekka hjertet af København.

15. sep. 2022
15.00-21.00

Astralis Nexus, Vesterbrogade 3, 1620 København

Gratis deltagelse


Grundet den meget store interesse for vores første netværksbar, har vi nu desværre været nødsaget til at lukke for flere tilmeldinger i denne omgang.

Du kan blandt andet høre et oplæg fra den tidligere top-håndboldspiller Kasper Hvidt, som nu er Director of Sports i Astralis Group. Han vil blandt andet fortælle om talentudvikling, kommunikation og hvad der skal til for at I i jeres afdeling kan performe optimalt.

Du kan også møde Torben Tronborg, som er direktør for Computerworld it-jobbank. Ud fra besvarelser fra knap 3.000 it-professionelle, kommer Torben med konkrete råd til hvad du skal være opmærksom på, når det handler om karriere og et arbejdsliv i balance.

Derudover vil der også være spændende indlæg fra udvalgte virksomheder.

Dagens omdrejningspunkt bliver naturligvis gaming og du kan helt eksklusivt få lov til at teste din CS:GO form af mod to af Astralis' talenter. Hvis du formår at vinde over dem, så vanker der en præmie. Du kan naturligvis også bare hygge og game mod de andre deltagere mens du nyder en kold øl eller sodavand og lidt lækker mad.

Vil du med? Så klik på tilmeld knappen ovenfor, men skynd dig. Der er et begrænset antal pladser, og din tilmelding er først bekræftet når du modtager en mail fra os.

Netværks og karrierebaren er forbeholdt folk der arbejder professionelt med it, eller har en it-relateret studieretning.

Vi glæder os til at se dig!

Program

Glæd dig til en dag fyldt med hygge, gaming og inspirerende talere


15.00 - 16.00

Registrering og valg af gamer-tag


16.00 - 16.10

Velkomst

Torben Tronborg, direktør, Computerworld it-jobbank


16.10 - 16.30

Introduktion til Astralis, et af verdens bedste e-sports hold

Niclas Nybjerg, Astralis Teams & Astralis Nexus

Astralis er i dag ét af de stærkeste brands indenfor e-sport, men hvordan er de egentlig kommet så langt? Og hvad byder fremtiden på?


16.30 - 17.00

Performance, kommunikation og talentudvikling

Kasper Hvidt, Director of Sports, Astralis Group

Kasper Hvidt behøver ikke nærmere introduktion. Han var en af verdens absolut bedste håndboldmålmænd, og ved om nogen hvad der kræves for at nå helt til tops. Ikke både i sportens verden, men også i din professionelle karriere som it-professionel.


17.00 - 17.30

Data lyver aldrig - det mener de it-professionelle

Torben Tronborg, direktør, Computerworld it-jobbank

Med udgangspunkt i Computerworld it-jobbanks nye store 2022 undersøgelse, med deltagelse af knap 3.000 danske it-professionelle, giver Torben Tronborg dig de it-professionelles syn på blandt andet trivsel, arbejdsglæde, jobskifte og ledelse. Du får råd, som du konkret kan bruge i din egen karriere.


17.30 - 18.30

Mød virksomhederne

Information kommer snarest

Hvordan er det at arbejde i nogen af Danmarks førende it-virksomheder? Og hvilke spændende projekter har de gang i?


18.30 - 21.00

Gaming, mad og drikke, DJ og networking

Det er tid til at netværke og game mod de andre deltagere, eller prøve kræfter med to af talenterne fra Astralis, hvis du tør. Nyd lidt lækker mad og drikke imens vores DJ spiller lækker musik.


21.00

Tak for i dag