Debatindlæg af Tine Stallkneckt Ottesen
Det er sikkert nemmere at sidde i rundkreds og sige højt: "Det er så svært at finde medarbejdere." Problemet er dog, at den adfærd er handlingslammende.
Tiltrækning, rekruttering, tilknytning og udvikling af mennesker er blot et forretningsområde, ligesom alle dine andre forretningsområder.
Måden, du bliver bedre på, er ved at prioritere det strategisk og lave god planlægning samt sætte mål for området.
Af en eller anden årsag bliver dette område ikke helt taget lige så seriøst som andre forretningsområder, selvom jeg har hørt mange sige: "Udfordringerne med tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft er vores største udfordring." Men når det kommer til stykket, fortsætter de med at gøre det, de hele tiden har gjort.
Hvorfor?
Fordi det er hårdt. Det er dyrt, og det er svært. Det er løbetræningen, det er gulerødderne, og det er ingen blå lys efter sengetid.
Men det er altså nødvendigt, at vi rent faktisk sætter handling bag ordene.
Ellers kommer det som et chok, når Pia siger op - for det kunne vi jo ikke have forudset. Jo, det kunne du godt have forudset. Jeg vil vove den påstand, at hvis du har mennesker ansat, skal du have planer og processer for følgende:
Og det er jo netop alt det her, jeg synes er det allerfineste ved mennesker – netop at de skifter retning, de skifter mening, og de er fyldt med energi, der kører op og ned. Den bedste måde at møde det på er med mærkbarhed og nysgerrighed – sig farvel til kassen, du kan ikke bruge den mere.
Hvis du vil have et andet resultat, kræver det også, at du gør noget andet.
Og det bliver sindssygt spændende.