For fire måneder siden ankom pakistanske Sadia Rubbani med toget til Nykøbing Mors i det nordvestlige Jylland. De seneste to og et halvt år havde den 34-årige software-testingeniør boet i København, men nu tvang omstændighederne hende til at forlade hovedstaden og vennerne til fordel for en stilling over 300 kilometer væk i byen Roslev.
”Fra mit tidligere job i København har jeg tre-fire venner, som jeg stadig holder kontakt med. Vi plejede at lave ting sammen, men fordi der er så langt, kan jeg ikke invitere dem. Nogle gange savner jeg virkelig de ting,” fortæller hun.
Da Sadia Rubbani blev tilbudt en stilling hos Skov A/S i Roslev var hun ikke i en situation, hvor hun kunne sige nej. Selvom hendes historie ikke ligner flertallets, kan den sammenlignes med den mange danskere befinder sig i, når muligheden for et nyt job åbner sig i andre dele af landet. Det sociale netværk er bare en af de barrierer, der kan holde folk tilbage.
”Det er en slap holdning”
I april satte "Debatten" på DR2 fokus på arbejdsløshed. I en udsendelse hørte vi den ledige telesystemtekniker Kasper Bo Jensen sige, at han ikke ville flytte fra København til Jylland, selvom der var ledige stillinger inden for hans branche. Begrundelsen var, at han ikke ville forlade familie og netværk.
Det kaldte Joachim B. Olsen (LA) for "en slap holdning". Men forskningsresultater viser, at Kasper Bo Jensen langtfra er ene om sit standpunkt.
Ifølge rapporten "Når teltpælene rykkes op" fra 2010 er det først og fremmest ønsket om en ny bolig, som gør, at vi flytter over længere afstande. Undersøgelsen, der så på geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager, konkluderede, at kun ca. 20% af flytningerne over 100 kilometer skyldtes et jobskifte.
”Det er en stor del af folks liv, at de er knyttet til steder og sociale netværk, og det er ret dramatisk pludselig at skulle bryde op i det og flytte væk. Man skal ikke undervurdere, at folk er meget stedsbundne,” siger Hans Skifter Andersen, seniorforsker på Aalborg Universitet og manden bag undersøgelsen.
Boligskiftet er ikke nødvendigvis et resultat af ønsket om en bedre bolig, men kan også skyldes ændrede livsbetingelser. Det er dog helt overvejende i de yngre år, at vi flytter mest. Flytteaktiviteten topper midt i tyverne for derefter at falde og være meget lav blandt de ældste aldersgrupper.
Faktisk er Danmark godt med, når det kommer til geografisk mobilitet, siger Hans Skifter Andersen.
”Engang lavede vi en sammenligning med Tyskland, og der var danskerne mere mobile. Jeg ved ikke, om der i Danmark er færre, der flytter på grund af job, men jeg tror det ikke, for det danske arbejdsmarked er faktisk enormt fleksibelt,” vurderer han.
Next stop Nordjylland
Sadia Rubbani har været særdeles ”jobmobil” de senere år. Hun arbejdede oprindeligt som softwareudvikler i Islamabad i Pakistan, inden hun i 2007 rejste til Sverige for at tage en master i software engineering.
Desværre slap hendes penge op, inden hun kunne afslutte uddannelsen, så hun måtte i stedet finde et job. Hun blev ansat hos Safecom A/S i København, men problemer med at lære dansk gjorde, at hun efter lidt over to år besluttede at sige op med en plan om at prøve lykken i Canada.
Hun blev optaget på en master, men mod forventning afviste den canadiske ambassade hendes ansøgning om visum. Sadia Rubbani stod nu som arbejdsløs i København og uden arbejde kunne hun ikke blive i Danmark.
”På det tidspunkt var det vigtigste for mig at finde et nyt job. Hvad end det krævede, hvor end det var,” beretter Sadia Rubbani.
Efter en periode med jobsamtaler i både København, Aarhus og Aars fik hun jobbet hos Skov A/S og kunne sætte kursen nordpå.
Løsning på problemet
Hos en anden nordjysk virksomhed, Lyngsoe Systems, har man indtil for nyligt været på jagt efter 10-15 softwareudviklere. Virksomheden, der leverer it-løsninger inden for logistikområdet, har adresse i Aars, men det har ikke skræmt folk fra fjernere egne fra at søge.
Rigtig mange af de cirka 80 ansøgere var nyuddannede, især fra det nærliggende Aalborg Universitet. Men blandt ansøgerne fra Fyn og København var også personer med familier, fortæller afdelingsleder Jørgen Albøge. Hvor ansøgere kommer fra, er dog ikke noget virksomheden går op i, så længe personen har en plan, understreger han.
”Når en ansøger kommer til samtale spørger vi, hvordan han/hun har tænkt sig at håndtere afstanden. Men hvis kandidaten har en løsning på problemet, så er det jo ikke afgørende på nogen måder. Det betyder heller ikke noget i forhold til, hvem der bliver kaldt til samtale.”
It-folk er klar
Måske er it-folk mere villige til at flytte for jobbets skyld.
I hvert fald viste en rundspørge foretaget af it-jobbank i 2010 blandt 1.088 jobsøgere, at næsten halvdelen gerne ville flytte landsdel, hvis drømmejobbet dukkede op.
Blandt dem som sagde nej til at flytte var de afgørende parametre, at de ikke ville forlade deres omgangskreds, havde børn, ejede bolig, eller havde en partner, som var glad for sit job.
Til gengæld er vi gode til at pendle i Danmark. Undersøgelsen fra Aalborg Universitet viste, at der i befolkningen er en stor villighed til at pendle langt. Særligt byboere, der ønsker at flytte på landet, er villige til at øge pendlingen.
Et vidunderligt sted
For Sadia Rubbani har flytningen fra hovedstaden til Nykøbing vist sig som en behagelig overraskelse.
”Efter to et halvt år i København er det min erfaring, at folk er meget lukkede og sky. De er meget tilbageholdende med at komme tæt på folk, de ikke kender. I Jylland har det været omvendt. Her er folk så smilende og åbne,” lyder vurderingen.
Til gengæld har hun oplevet et lavere lønniveau. Og som muslim er det svært for hende at finde restauranter, som serverer halal. Men når bundlinjen gøres op vejer fordelene tungere end ulemperne.
”For mig er Jylland et vidunderligt sted at bo. Jeg er ikke en byperson og jeg elsker den skønne natur. Ja, her kan være kedeligt, men det er et rigtig rart sted at bo. Jeg har ikke planer om rejse herfra,” konstaterer Sadia Rubbani.
