It-karriereØvrige

Kampen om ta­len­ter­ne er i gang igen

Vi har snakket om krisen længe nok, og det er tid til at kigge fremad, og se hvad det kommende år har at byde på – og 2011 ser lys ud for it- og ingeniør-kandidater.

De europæiske virksomheder udvider

Arbejdsgivere i Europa ser fremgang i det kommende år, og hele 78 procent forventer at ansætte nye medarbejdere inden for de næste 12 måneder. Tallet fra de danske virksomheder er en smule lavere end gennemsnittet, men er stadig rigtig positivt. Her forventer godt 62 procent af virksomhederne at ansætte nye medarbejdere i de næste 12 måneder. Til gengæld ligger behovet for nye it- og ingeniørmedarbejdere et stykke højere i Danmark end på europæisk plan.

Virksomhederne vil have it- og ingeniør-profiler

It- og ingeniører er og bliver populære hos virksomhederne, og det viser undersøgelsen også. 40 procent af de danske virksomheder, der skal rekruttere, planlægger at ansætte ingeniører og andre tekniske profiler, mens 30 procent vil gå efter it-profilerne. Efterspørgslen på de to områder ligger 5 procent højere i Danmark sammenlignet med det europæiske gennemsnit.

Vil du være med i kampen?

2011 ser ud til at blive et lysere år for jobsøgere. Derfor er det vigtigt, at du allerede nu begynder at kigge kritisk på dine jobsøgningsværktøjer, og forbedre dem hvor der forbedres kan.

Har du f.eks. opdateret dit CV for nyligt, så det afspejler alle dine faglige og personlige kompetencer? Her er det vigtigt for dig at vide, at de senest opdaterede CV'er altid vil være øverst på virksomhedernes søgeresultater hos it-jobbank. Så hvis du ikke allerede har opdateret dit CV, så log på din profil og gør det, og stå stærkere i kampen om talenterne i 2011.

En anden måde at være beredt til kampen om talenterne er at have en god Jobagent, så du altid modtager de job, der matcher dine kompetencer og ønsker pr. e-mail.

Læs også