Jobsøgning

Geo-feature forbedrer din job­søg­ning

Måske du gør dig tanker om, hvor du gerne vil arbejde – og ikke mindst transporttiden til og fra arbejde. Det gør langt de fleste, når de søger nyt job. Derfor har vi gjort det nemmere for dig at søge job inden for en bestemt radius – typisk fra din bopæl – med vores nye feature, radiussøgning.

Søger du job direkte på it-jobbank.dk, oplyser du den ønskede radius i søgefeltet. Under ”Vælg eller indtast område” vælger du ”Nær placering”. Herefter angiver du den ønskede radius og udfylder adressefeltet. For dig, der er logget ind og har oplyst din adresse på din profil, udfylder vi feltet helt automatisk.

Du kan naturligvis også søge job, som du plejer, hvis radiussøgning ikke er relevant for dig. Men vi synes altså, det er smart.

Sådan får du mest ud af radiussøgning

Hvis du ønsker at gøre din jobsøgning nemmere og mere relevant, kan du skifte til den nye feature på følgende områder:

  • Dit CV: Når du opretter et CV, oplyser du, hvor du primært ønsker at arbejde, dvs. angiver et geografisk område. Her kan du tilpasse dine ønsker med den nye feature under feltet: I hvilke geografiske områder?
  • Din Jobagent: Har du allerede en Jobagent, kan du enten redigere, slette eller oprette en ny og benytte dig af den nye feature. Tilpas din ønskede radius under feltet: Område.

I begge tilfælde vælger du ”Nær placering” samt angiver radius og adresse.

Når du skifter til den nye feature, vil du se et kort, der præcist angiver, hvor din søgning rammer. Der er nemt og smart, når du skal vurdere, om den angivne radius passer til dig og dine behov. Og du kan i øvrigt nemt ændre radius, hvis du ikke vil gå glip af job.

Kom i gang allerede nu

Du tilgår CV og Jobagent via Din side. Log ind og tilpas din søgning allerede med det samme. Det gør din jobsøgning nemmere, smartere samt mere relevant og præcis i forhold til dine behov.

Læs også