Følger du med i den danske it-branche, så har du de seneste par år næsten kunne stille dit ur efter klagerne over den kommende mangel på it-specialister.
For år efter år har optaget været stagnerende eller faldende på it-uddannelserne.
Og år efter år har it-organisationerne peget på, at vi om få år vil mangle 4.000, 5.000 eller 10.000 it-specialister alt efter opgørelsesmetode og temperament.
Men uanset hvad det reelle tal er, så er det grund til bekymring.
Det skyldes, at it-erhvervet lige nu gennemgår en udvikling fra generalister med en baggrund som selv- og mesterlærte til at efterspørge (højt)uddannede specialister.
Samtidig har de seneste 10 års teknologiske og forretningsmæssige forandringer betydet, at vi ser et voldsomt skifte mod standardisering af (ofte eksterne) tjenester.
Samlet set betyder de to trends, at der – overordnet set – ifølge branchen er et faldende behov for generalister og et stigende behov for specialister. Og allerhelst it-specialister med forretningsforståelse.
Det er en ting, som ikke burde overraske os som samfund eller erhverv.
For ser du på det store billede, er det samme proces fra arbejdskraft-intensivt erhverv til specialisering, som både landbrugs- og industriarbejdspladser har været igennem i perioden siden Anden Verdenskrig.
Forskellen er nu, at både den forretningsmæssige og teknologiske forandring sker hurtigere. Meget hurtigere.
Bag af dansen med det samme
Hvor en højtuddannet specialist for 20 eller 30 år siden selvfølgelig skulle holde sig konstant orienteret, så risikerer en nyuddannet it-specialist at trends, tendenser og teknologi er helt andre end da vedkommende kastede sig over studierne for fem eller seks år siden.
Så mens det er lykkeligt, at 2016-tallene viser en stigning i optagene på it-fagene på 6 % i forhold til sidste år og en stigning 50 % stigning i antallet af 1. prioritetsansøgninger til datalogistudiet på Københavns Universitet, så er de nye studerende nu også et brancheansvar.
For skal de studerende i sidste ende være de it-specialister, som samtlige arbejdsgiverorganisationer sukker efter, så kræver det en villighed til at sikre det aktuelle teknologiske fundament som en uddannelse – uanset hvor god den er – ikke kan give.
I stedet kan det ske gennem studiejob, traineeforløb eller noget så simpelt, som at ansætte nyuddannede uden at have forventningen om, at andre skal have givet dem den nødvendige erfaring.
Ansvaret for at uddanne og udklække kommende it-folk ligger således ikke alene hos uddannelsesinstitutionerne, men også hos it-branchen selv.
Det samme gør ansvaret for at efteruddanne og vedligeholde medarbejdere oppe i årene, så deres kompetencer flugter med de krav, som virksomheden stiller.
Det stigende optag på it-uddannelserne er en god begyndelse og en ægte succeshistorie. Nu venter det videre arbejde.