Jobannoncering

Hver fjerde un­der­sø­ger jævnligt job­mu­lig­he­der

Og flere af dem er allerede i job. Det viser en ny undersøgelse fra Megafon for Danske Medier Research, der afdækker danskernes adfærd under jobsøgning, herunder brugen af forskellige medier.

At hver fjerde jævnligt undersøger sine jobmuligheder er et udtryk for flere ting. Det betyder, at du skal passe godt på dine medarbejdere, men du skal også sørge for at være til stede på de rette medier, hvis du vil have fingrene i de dygtigste jobsøgere.

Den grundlæggende tilfredshed

Af de danskere, der aldrig søger nyt job, er 3 ud af 5 tilfredse med deres nuværende arbejde, og en stor andel peger også på fleksibilitet og gode kolleger som årsager til, at et nyt job ikke er attraktivt for dem.

Anskuer man det med omvendt fortegn betyder det, at du skal gøre dine medarbejdere tilfredse for at holde på dem, men hvad betyder det?

Hold godt fast i dine medarbejdere

Når hver fjerde jævnligt undersøger sine jobmuligheder, er det i 40 % af tilfældene, fordi de mangler nye udfordringer. Ser man på top 3 over årsagerne til at overveje at søge nyt job, ser det sådan ud:

  1. Nye udfordringer – 40 %
  2. Vil kunne få bedre løn andre steder – 28 %
  3. Mine kompetencer bliver ikke udnyttet tilstrækkeligt i mit nuværende job – 27 %

Det betyder, at der er flere ting, du kan fokusere på i praksis. For det første handler det om at lytte til dine medarbejdere og deres ønsker for videre udvikling. Det kan både være i forbindelse med ugentlige eller månedlige opsamlinger, men også til den årlige MUS-samtale.

Selve MUS-samtalen er netop møntet på at gøre status over medarbejderens arbejde og samtidig sikre fremtidig udvikling af medarbejderen. Og det lader til, at det er ligeså vigtigt for medarbejderen som for jeres virksomhed.

Derudover er det også vigtigt at være åben og tage det alvorligt, når du indgår i lønforhandling med dine it-medarbejdere. Det har vi skrevet mere om her.

Vær til stede på de rette medier

Det ultimativt mest brugte medie til jobsøgning er igen i år jobsites på nettet, der anvendes af hele 54 %. Det viser sig som et attraktivt medie for de jobsøgende, da over halvdelen benytter dem.

Jobagenter kommer på en 2. plads med 29 %, og her er de jobsøgende tilmeldt et jobsite, hvor de får tilsendt e-mails vedrørende aktuelle, relevante job.

I jagten på de rette kandidater på et marked, hvor det er svært at finde de tunge it-specialister, kan det derfor være attraktivt at være synligt på et eller flere jobsites. Du kan orientere dig i vores annonceringsløsninger eller ringe for en uforpligtende snak på tlf. 70 22 93 00.

Læs også