In­ter­na­tio­nal ar­bejds­kraft kan løse ta­lent­mang­len i it-branchen

Mangel på it-kompetencer er en barriere for danske virksomheder, men kan håndteres ved at tiltrække kvalificerede kandidater fra udlandet.

Ifølge branchens egne analyser føler 64 % sig moderat til ekstremt udsatte, fordi de ikke kan få adgang til de rette specialister¹. Over halvdelen peger på manglen på it-arbejdskraft som den største hæmsko for vækst, og mere end hver tredje har inden for det seneste år måttet opgive at besætte en it-stilling i Danmark.

what is job-satisfaction

Det er alvorligt. For når kompetencerne mangler, går det især ud over videreudvikling og innovation – og det er netop her, danske virksomheder er mest sårbare. Projekter forsinkes, nye produkter når ikke markedet, og sikkerheden kommer under pres, når de rette kompetencer ikke er på plads.

what is job-satisfaction

Den gode nyhed? Der findes en løsning. Og den står i kø lige uden for Danmarks grænser.

Danmark har en konkurrencefordel, når det kommer til international rekruttering

International arbejdskraft er et strategisk greb, der giver adgang til nogle af verdens dygtigste specialister, fx inden for områder som:

  • AI og machine learning
  • Cybersikkerhed
  • Cloud-arkitektur
  • Softwareudvikling
  • It-projektledelse

Det er roller, som det ofte er svært at besætte i Danmark. Men Danmark har meget at lokke med. Og derfor er der meget at vinde ved at udvide horisonten – du får de adgang til profiler med erfaring fra store internationale projekter, dyb teknisk ekspertise og et friskt perspektiv på både arbejdsgange og innovation.

Hvad tiltrækker it-profiler?

Hos Jobindex hjælper vi hver dag virksomheder med at finde it-specialister i udlandet, og vi baserer det på solide data. Vores data viser, at it-profiler især styrer efter:

  • Gode løn- og ansættelsesvilkår
  • God balance mellem arbejde og fritid
  • Udfordrende og varierende arbejdsopgaver²

Fremtiden tilhører de virksomheder, der tør rekruttere globalt

Danmark vil i stigende grad være afhængig af internationale it-specialister for at opretholde vækst og udvikling. Verden står midt i en teknologisk acceleration, der kun bliver hurtigere – og vi kan ikke følge med, hvis vi begrænser os til et hjemmemarked, hvor der simpelthen ikke er nok specialister. En analyse fra IDA har fx peget på, at vi, hvis vi skal sikre nok STEM-profiler i Danmark, er nødt til at fordoble antallet af udenlandske studerende og arbejdere i forhold til i dag³.

International rekruttering handler ikke kun om at løse et problem her og nu. Det handler om at:

  • Sikre innovation
  • Øge konkurrencedygtigheden
  • Styrke sikkerheden
  • Bygge teams, der kan arbejde i en global kontekst

Vil du styrke jeres muligheder for at tiltrække de rette it-profiler?

Vi har en hel afdeling dedikeret til at finde kandidater med de rette it-kompetencer i udlandet og hjælper hver dag danske virksomheder med at finde internationale kandidater – og så har vi adgang til præcis de data, der viser, hvad der virker.

Tag meget gerne fat i os, hvis du vil høre mere om, hvordan I kan komme i gang med international rekruttering eller styrke jeres nuværende internationale rekruttering og få adgang til it-specialister, der ellers er uden for rækkevidde.

Vi håber, at I har mod på at styrke jeres position i kampen om de bedste it-folk.

  • Helt ukompliceret: Vi holder styr på trådene og gør processen helt ubesværet.
  • Global rækkevidde: Vi sikrer, at jeres jobannoncer når ud til relevante kandidater over hele verden.
  • Skarp kommunikation: Vi kan rådgive jer om, hvordan I kommunikerer til de internationale kandidater.

¹IT-branchen, 2025: It-barometeret.

²Jobindex 2025: Jobindsigt.

³ IDA Analyse 2025: Prognose for ubalance på arbejdsmarkedet for STEM-uddannede 2025-2040.

Læs også