Hvordan ser en arbejdsplads ud, hvor forskellighed er en styrke – og ikke en udfordring?
I denne episode af podcasten Fremtidens Arbejdsplads havde jeg fornøjelsen af at byde velkommen til Mette Saga og Flemming Christensen fra People Like Us – en socialøkonomisk virksomhed og mikrobryggeri, der skaber meningsfulde jobs for mennesker med neurodivergente profiler.
Samtalen kredser om, hvordan man bygger en rummelig arbejdsplads, hvad ledelse egentlig kræver, når medarbejdere har forskellige behov – og hvordan ølbrygning og arbejdsinklusion faktisk passer forbløffende godt sammen.
Herunder får du en kort opsummering
- Inklusion kræver nysgerrighed – ikke velgørenhed: Det handler ikke om at “tage hensyn” men om at se potentiale i mennesker på egne præmisser.
- Fritidsnørderi som kompetence: Når man tør se bag diagnoserne, opstår der match mellem menneske og arbejdsopgave, som ingen havde set komme.
- Rekruttering starter med tillid: Hos People Like Us starter samtalen ikke med CV – men med et ærligt møde mellem mennesker.
- Diagnoser er ikke en hindring – men en styrke: Over 80 % af medarbejderne er neurodivergente, og det er netop det, der får baren til at blomstre.
Refleksioner og anbefalinger
- Ledelse kræver faglighed: Uden viden om neurodiversitet er det svært at skabe psykologisk tryghed og trivsel.
- Fleksjob er underkommunikeret: Mange SMV’er kunne få stor gavn af fleksjob – hvis de kendte mulighederne og tog dem alvorligt.
- Vi skal tale om det – og handle på det: Der er langt fra “vi vil gerne være inkluderende” til faktisk at være det.
- Små greb – stor effekt: En lyserød bar, fleksible arbejdstider og ægte nysgerrighed gør en kæmpe forskel for trivsel og motivation.
Lyt med og bliv inspireret
Vil du forstå, hvordan man kombinerer kommerciel drift med ægte inklusion – og hvorfor det både gør en forskel for mennesker og bundlinje? Så bør du ikke snyde dig selv for samtalen med Mette og Flemming.
Her får du konkrete erfaringer og et ærligt indblik i, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan se ud – når vi tør gentænke både rekruttering, ledelse og fællesskab.
God fornøjelsen med podcasten og skål for en mere rummelig arbejdsplads!
/ Torben Tronborg, Podcastvært og neurodivergent direktør
Abonner og lyt på Fremtidens Arbejdsplads
Her finder du vores podcast-bagkatalog med spændende interviews, der inkluderer gæster som foredragsholder Nils Villemoes, arbejdslivsforsker Janne Glerup, tidligere minister Manu Sareen og mange flere.
Du kan lytte til Fremtidens arbejdsplads på din foretrukne podcastplatform – helt gratis. Viden er nemlig noget, vi deler. God fornøjelse!