Artiklen er baseret på gennemsnitlige startlønninger for privatansatte i it-branchen indsamlet af PROSA i januar 2015.
Her er fagprofilerne med højst startløn
1. Datalog
Er du så heldig at blive tilbudt jobbet som datalog, ser startlønnen meget lovende ud. Det ser bedst ud, hvis du har en cand.scient. i datalogi på CV’et, da startlønnen her gennemsnitligt er på kr. 38.446. Har du imidlertid ”kun” en bachelor i datalogi, er den gennemsnitlige startløn på kr. 37.150, hvilket også er i den meget pæne ende af skalaen.
Og dét er måske ikke overraskende, eftersom flere og flere dele af vores hverdag er præget af it, og som datalog er du med til at vurdere og løse komplekse it-problemstillinger. Uddannelsen som cand.scient. tager sammenlagt 5 år.
2. Civilingeniør
Har du en uddannelse som civilingeniør på kandidatniveau, og får et job, ser det slet ikke dårligt ud for din første lønudbetaling. Her er gennemsnitslønnen på kr. 36.900, og den matcher næsten startlønnen som datalog, der indtager førstepladsen på denne liste.
Du kan få titlen som civilingeniør på flere måder: Enten ved at tage en uddannelse som diplomingeniør og bygge ovenpå med en kandidat, eller ved at tage en relevant bachelor og bygge ovenpå med en kandidat. Uddannelsen tager derfor i omegnen af 5-5 ½ år. Den høje løn skyldes i høj grad uddannelses langvarige karakter, men også at du som civilingeniør er specialist inden for innovation og udvikling af ny teknologi og oftest bliver ansat som leder, konsulent eller udvikler.
3. Diplomingeniør
Står jobbet som diplomingeniør for døren, ser det også lovende ud, for her ligger den gennemsnitlige startløn på kr. 35.700.
Diplomuddannelsen tager 3,5 år, og trods den korte studietid ligger arbejdet som diplomingeniør stadig lunt i løn-svinget, hvilket givetvis skyldes, at du kommer til at agere som innovativ problemknuser i dit job som udviklingsingeniør eller projektleder. Desuden er uddannelsen kendt for at være de modne kandidaters foretrukne valg af efteruddannelse, hvis man sent i livet ønsker at tage en ingeniøruddannelse, primært pga. uddannelsens længde og indsigt i ingeniørfaget.
4. Datamatiker
Jobbet som datamatiker er da også indbringende, hvis man kigger på den gennemsnitlige startløn på kr. 32.278.
At lønnen ikke er helt oppe og ringe som datalogens, skyldes forventelig, at uddannelses er en erhvervsakademisk uddannelse på 2 ½ år. Som datamatiker er du grundlæggende med til at udvikle og vedligeholde it-systemer. Du ved derfor, hvordan du konstruerer og designer software og kender alt til databaseprogrammering og it-sikkerhed, hvilket også danner grundlaget for at specialisere sig efterfølgende, både inden for it-systemer, programmering og vedligeholdelse af større databaser. Med prædikatet ”datamatiker” på CV’et bliver du ofte ansat som konsulent eller rådgiver i små eller store virksomheder.
5. Datamekaniker/datatekniker
Som datamekaniker eller datatekniker er den gennemsnitlige startløn på kr. 30.320.
Jobbet som datatekniker byder på vedligeholdelse og reparation af dataanlæg, dvs. computere og datamaskiner, men også f.eks. printere, scannere og servere. Du kan derfor arbejde inden for et hav af brancher, bl.a. data- og elektronikudstyrsforhandlere, industrivirksomheder, banker og hospitaler.
Er hverken jobbet eller lønnen nok til dig, kan du efteruddanne dig inden for det data- og kommunikationstekniske område eller inden for tele- og datateknik.
Mangel på arbejdskraft i it-branchen
Generelt er jobbene inden for it-branchen fornuftigt betalte, givetvis fordi der er mangel på og derfor kamp om de bedste kandidater. Ønsker du at udforske, om der er nogen, der har stort behov for lige netop dine it-kompetencer?
Så opret et CV på it-jobbank og gør dig synlig over for de danske it-virksomheder, der i øjeblikket kæmper for at finde de rette kompetencer – og endda kigger til udlandet for at finde dem.
