Når det innovative layout skaffer jobbet I starten af 2013 tog den franske Philippe Dubost definitionen af et cv til et helt nyt niveau med sit Amazon-layoutede CV.
Resultat: 1.000.000 besøgende, 30.000 Facebook-likes, 150 jobtilbud + drømmejobbet
Philippes CV er opbygget som en produktside hos det amerikanske e-handelsselskab, Amazon, men på hans eget domæne, hvor alle elementer i et CV er tilføjet som produktinformationer og anmeldelser af ham som medarbejder fra tidligere arbejdsgivere. Den innovative måde at opbygge et cv på viser på alle måder hvor vigtig den personlige branding er, og resultaterne siger det hele.
På blot én uge fik hans cv mere end 1 million besøgende og over 30.000 'likes' på Facebook, mere end 150 jobtilbud og vigtigst - drømmejobbet som Web Product Manager hos Birchbox.
Kilde: businessbecause.com | cnn.com
Animeret, interaktivt og megafedt CV
Newyorker-fyren Robby Leonardi lavede i år et CV, der vil få selv den mest kritiske HR-chef op af stolen, og som skabte røre på de sociale medier og hjemmesider som Mashable.
Resultat: Personlig branding og overordnet global misundelse
Den talentfulde grafiker og webudvikler, der går sin daglige gang hos Fox News, gik all-in på kreativiteten i sit CV, som han designede og udviklede som et interaktivt spil i Super Mario-stil. Rekrutteringsansvarlige kan navigere gennem en fantasifuld og farvestrålende verden, der viser Robbys erfaring, kompetencer og personlige interesser - og CV'et er kort sagt imponerende.
Du kan tjekke CV'et ud lige her: http://rleonardi.com/interactive-resume/
Vi er ikke alle webdesigner og udviklere, så i vores 3. eksempel er den innovative jobansøgning noget så enkelt som en e-mail.
E-mailen, der skabte omtale i den rette branche
I starten af året sad en ung studerende med en drøm om at komme i praktik på Wall Street og efter at have sendt en e-mail til rette modtager fik han opmærksomhed hos den helt rette målgruppe.
E-mailen fik omtale i rigtig mange medier - især dem der behandler nyheder fra den finansielle sektor -og folk fra branchen kaldte ansøgningen utrolig ærlig og en af de bedste ansøgninger de har set.
Du kan se hvordan folk reagerede på ansøgningen i korrespondancen under e-mailen lige her.
Der er rigtig mange eksempler på CV'er og ansøgninger, der tager kreativiteten til et helt nyt niveau. Vi har fundet vores favoritter og vi kan meget vel have overset nogle. Har du din egen favorit, så vil vi rigtig gerne se den - del den med os på Facebook eller send den til os på kontakt@it-jobbank.dk.