Et CV er et af de vigtigste redskaber i din jobsøgning. Det er enormt vigtigt for din markedsføring af dig selv og dine kompetencer, og det kan have stor indflydelse på, hvorvidt du får de rekrutterende virksomheders opmærksomhed.
Man kan sætte et CV op på mange forskellige måder. Du kan lave et kronologisk CV, et funktionelt CV, et kvalifikations-CV eller finde en kombination af disse. Det ene er ikke bedre end det andet. Indholdet er det vigtigste.
Dit CV giver dig mulighed for at give et klart billede af, hvem du er, og hvad du er på udkig efter, og det skal betragtes som dit personlige ”display window”, hvor du har mulighed for at sælge dine professionelle og personlige kvalifikationer til de rekrutterende virksomheder.
Overskrift
Det er essentielt at vælge en kort og beskrivende overskrift der fænger, så dit CV bliver bemærket af den rekrutterende virksomhed. Eksempler på dårlige overskrifter er ”Curriculum Vitae” eller ”Anders Andersens CV”. Du skal i stedet vælge en overskrift, som opsummerer din profil. Et eksempel kunne være ”Projektleder med 8 års erfaring”.
Vores råd er, at du vælger en overskrift til dit CV, der kort og præcist beskriver dine kvalifikationer lige så vel som den type job, du søger. En god titel på dit CV vil være med til at øge dine chancer for at få opmærksomhed.
Præsentation
Præsentationen er et tekstfelt, hvor du frit kan give en kort beskrivelse af dine personlige styrker og professionelle kvalifikationer samtidigt med, at du oplyser, hvilke udfordringer du leder efter, og hvad du forventer af en kommende arbejdsgiver.
Vi anbefaler at udfylde dette felt af to grunde. Den ene grund er, at virksomheden får en fornemmelse af, om du passer ind i profilen og firmakulturen. Den anden grund er, at mange virksomheder søger nye medarbejdere i vores CV-database, hvor vores fritekst CV-søgning fanger alle de søgeord, du tilføjer i din præsentation, hvorfor dit CV bliver inkluderet i flere søgeresultater.
Uddannelse
Når du tilføjer din uddannelse, er det en god idé at skrive om de fag, du har fokuseret mest på og uddannelsens indhold. Dette giver virksomheden et overblik over de teoretiske og praktiske forløb, du har haft i din uddannelse såvel som en generel oversigt over dine kompetencer.
Ansættelseshistorik
Din arbejdserfaring er det første virksomheden kigger efter, når de søger nye medarbejdere. Det er væsentligt at tilføje tidligere stillinger og arbejdsopgaver, så virksomheden kan se, om du passer ind i den profil, de søger. Husk at tilføje dine vigtigste opgaver og kvalifikationer i dit CV, så virksomheden kan anslå et potentiel match mellem dine kvalifikationer og arbejdserfaring og deres ledige stillinger.
Kvalifikationer
I denne del af dit CV skal du virkelig gå i detaljer med dine kvalifikationer. Hvis du f.eks. er grafisk designer, kunne den ene kvalifikation være Photoshop, den anden Flash og den tredje Dreamweaver. Skriv kun en kvalifikation ad gangen og tilføj så dit niveau på hvert et af dem, så virksomheden tydeligt kan se, hvilket niveau du ligger på.
Kvalifikation-sektionen er væsentligt for dit CV, eftersom det er en vigtig del af søgningen, som virksomheden bruger, når de leder efter nye medarbejdere i vores CV-database.
Jobkategorier
Målret dit CV i forhold til jobkategorier. Hvis du f.eks. er interesseret i job som projektleder og webdesigner, anbefaler vi, at du laver to CV'er med hver deres fokus på det specifikke arbejdsområde. Det giver dig en bedre mulighed for at målrette dit CV, og virksomheden får en mere overskuelig profil at kigge på.
Vælg derfor de kategorier, hvori dine kompetencer ligger for at få det meste ud af dit CV.
Område
Vælg kun de områder, du gerne vil arbejde i. Det er meget få mennesker, der er interesseret i at flytte til den anden ende af landet, så overvej dine valg, da det på virksomheden godt kan virke useriøst, hvis du vælger alle områder.