HR og it-rekruttering Undersøgelser

Pro­gram­mø­rer og sy­stem­ud­vik­le­re sværest at re­k­rut­te­re

Adgang til de rette it-professionelle er afgørende for it-virksomheders vækstmuligheder. På trods af det højeste antal it-uddannede nogensinde, har 26% af virksomhederne i de digitale erhverv én eller flere it-stillinger, de ikke kan få besat.

Tallene stammer Erhvervs- og Vækstministeriets vækstplan for digitalisering af Danmark fra december 2014, og de er et udtryk for to af 2015s største udfordringer på it-rekrutteringsfronten:

  • Virksomheder har svært ved at få dækket deres it-kompetencer, som resultat af dårligt match mellem på den ene side erhvervslivets behov for specialister og på den anden side it-uddannelserne.
  • Dårlig mulighed for at rekruttere internt, som resultat af ringe muligheder for at opkvalificere nuværende medarbejdere.

Vækstplanens vision er, at ”Danmark skal være blandt de bedste i Europa til at udvikle og udnytte IT og data til at skabe vækst og job”, og derfor har Regeringen iværksat følgende initiativer for de nye og de garvede i it-branchen:

For de nye

Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer

Målet er, at erhvervslivets behov for specialiserede it-kompetencer skal matches bedre af uddannelserne. I den forbindelse vil regeringen, i samarbejde med erhvervslivet, kortlægge virksomhedernes behov for digitale kompetencer for at imødekomme virksomhedernes nuværende og fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft.

For de garvede

Bedre muligheder for at opkvalificere og rekruttere it-arbejdskraft

Faglærte og ufaglærte skal have bedre muligheder for at tilegne sig de rette it-kompetencer, så erhvervslivet hurtigere kan få adgang til dem. Derfor vil regeringen fremme udvikling og implementering af nye efter- og videreuddannelsesudbud på it-området på baggrund af arbejdsmarkedets behov.

Programmører og systemudviklere sværest at rekruttere

Undersøgelsen afslører desuden, at stillinger som programmør og systemudviklere er de sværeste at rekruttere.

Mange tusinde it-kandidater i it-jobbanks CV-database har angivet, at de ønsker at arbejde inden for software- og webudvikling. Kompetencerne spænder naturligvis vidt fra bl.a. .net- og mainframe-udvikling til overordnet softwarearkitektur og websphere.

Gennem mange år har vi opbygget Danmarks ubestridt største og bedste CV-database af it-kandidater på tværs af brancher og arbejdsområder.

Kilde: Danmark i arbejde – Vækstplan for digitalisering i Danmark, december 2014, Regeringen

Læs også