Øvrige

Podcast: An­søg­nin­gen burde være død og begravet

I dette afsnit diskuterer vi betydningen af ansøgninger i rekrutteringsprocessen, og spørger os selv, om tiden er inde til at gentænke den traditionelle ansøgning, som vi kender den i dag. Dette emne bringes på banen efter et LinkedIn-opslag med titlen 'Ansøgningen burde for længst være død og begravet', som virkelig har fanget folks opmærksomhed.

Vores gæst i dag er Julie Hollegaard, HR Director hos Visma Dataløn, og forfatter til det omtalte LinkedIn-indlæg. Med over 15 års erfaring inden for HR, håndterer Julie et bredt spektrum af HR-aktiviteter, herunder rekruttering, employee journey, lederudvikling og talentfastholdelse. Hendes tilgang til arbejde, som afspejles i hendes filosofi 'Vi arbejder ikke for at leve, men lever for at arbejde', er dybt inspirerende

I dagens samtale dykker vi ned i Julies unikke perspektiver på ansøgningsprocessen, hendes tanker om menneskelig indflydelse i rekruttering, og hendes syn på teknologiens rolle – og begrænsninger – i at finde de rette kandidater.

Vi vil også udforske Julies syn på den klassiske ansøgning og rekrutteringsprocessen, især i lyset af den teknologiske udvikling og responsen på hendes LinkedIn-opslag, som har fået over 3.300 likes, 400 kommentarer og er set af mere end en kvart million mennesker.

Se eller hør alle podcasts

Her finder du hele vores bagkatalog af spændende podcasts, som du kan se eller høre når det passer dig. Det hele er naturligvis helt gratis - for viden er noget vi deler. God fornøjelse

Læs også